Årets Pressefoto 2024 - udskoling og ungdomsuddannelser
I forbindelse med den årlige udstilling for Årets Pressefoto i Den Sorte Diamant tilbyder Det Kgl. Bibliotek et undervisningsforløb i pressefotografiets historie og genre.
Landets bedste pressefotografier og fotografer kåres hvert år i konkurrencen Årets Pressefoto, og igen i foråret 2025 danner Det Kgl. Bibliotek rammen om en udstilling af de bedste pressefotos fra 2024.
På udstillingen kan man se vinderbillederne i konkurrencens forskellige kategorier som Årets pressefoto, Årets pressefotograf, Årets sportsbillede, Årets reportage Udland og mange flere.
Igen i år tilbyder biblioteket det populære undervisningsforløb i udstillingen, Årets Pressefoto 2024. Forløbet introducerer eleverne for det historiske pressefotografi, og i grupper undersøger de pressefotografiet som genre, og de fotos som indgår i udstillingen.
Forløbet starter på skolen med et materiale, hvor I som klasse selv forbereder jer på besøget. Derefter fortsætter undervisningen på biblioteket og foregår dels i udstillingen, dels i bibliotekets undervisningssal. Efter besøget har I mulighed for at fortsætte arbejdet hjemme på skolen og gå i dybden med forskellige genrer inden for pressefotografiet.
Praktisk
- Tidspunkt: 11. marts - 9. maj 2025. Forløbet kan bookes mandag-fredag enten kl. 10-11.30 eller kl. 12.15 – 13.45
- Varighed: 1½ time
- Pris: 650 kr. Venteliste til betalingsfrit forløb ved Åben Skole i Københavns Kommune.
- Målgruppe: 7., 8., 9. og 10. klasser, HF, HHX, HTX, STX, VUC, læreruddannelser, tekniske skoler, SOPU-uddannelser
- Fag: Dansk, Samfundsfag, Billedkunst
Forberedelse til eleverne
Som forberedelse til besøget, skal eleverne se videoen Introduktion fra online undervisningsmaterialet I Pressefotografens fodspor.
Efterarbejde til eleverne
Efter besøget i udstillingen kan I arbejde videre med pressefoto ude på skolen. Biblioteket har lavet et stort online undervisningsmateriale, hvor eleverne introduceres til og fordyber sig i pressefotografiets historie og genre. Eleverne skal arbejde med pressefotografier fra bibliotekets samlinger og bruge Pressefotografforbundets online arkiv ”Årets Pressefoto”.
Find lærervejledning og materialet her.
Læringsmål
Eleverne har forståelse for pressefotografiet og forståelse for fotografiets rolle i nyhedsdækningen.
Fællesmål
Dansk efter 9. klasse
Kompetenceområde: Fortolkning.
Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.
Herunder: Oplevelse og indlevelse, Undersøgelse, Fortolkning, Vurdering og Perspektivering.
Samfundsfag efter 9. klasse
Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold
Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.
Billedkunst (valgfag) efter 8. klasse
Kompetenceområde: Billedanalyse
Kompetencemål: Eleven kan analysere billeder fra forskellige tidsperioder, kulturer og medier med vægt på nutidige billedudtryk.