Lærervejledning til Blinde Vinkler

Undervisningsforløbet ”Blinde Vinkler” er skabt på baggrund af udstillingen med samme navn, der åbnede i 2017 i Den Sorte Diamant og lukkede igen i 2018. Udstillingen fokuserede på de billeder fra kolonitiden, som vi måske ikke kendte til, eller som af mange forskellige grunde er blevet en blind vinkel i vores historiebøger.

Forløbet har ud over fotografier og malerier fra kolonien Dansk Vestindien også medtaget litterære kilder. De litterære kilder kan, ligesom et fotografi, også skabe billeder gennem et malerisk sprog. Derfor findes der en rød tråd mellem de billeder, der er skabt i tiden omkring kolonien, og nyere kilder der også skal give et samlet billede af vores fælles fortid. 

Undervisningsmaterialet beskæftiger sig med kolonihistorien gennem trykte bøger, småtryk, kort, fotografier, monumenter og tegninger. Materialet kommer ind på en anderledes kolonihistorie med udgangspunkt i de kulturelle repræsentationer, som var med til at tegne kolonierne i Europa og specielt i Danmark. 

Forløbet beskæftiger sig med kolonihistorien fra et udgangspunkt i særlig visuel kultur, men også skønlitterære beskrivelser. Præmissen bag materialet er, at: 

• kilderne tager udgangspunkt i Det Kgl. Biblioteks digitaliserede materiale – og de lægger op til yderligere informationssøgning og -brug via kb.dk, Mediestream og adl.dk.  
• kildepakkerne er tiltænkt de ældste klassetrin i folkeskolen (9.-10. klasse) samt gymnasieskolen og kan anvendes alene i historie, billedkunst og dansk eller i tværfaglige forløb de nævnte fag imellem. De kan også bruges i forbindelse med udarbejdelse af større tværfaglige projekter og opgaver.  
• undervisningsmaterialet opfordrer eleverne til at gå til kilderne med en detektivs analytiske blik, hvor de, på baggrund af en viden om de historiske, samfundsmæssige og æstetiske forhold i den pågældende periode, lærer at aflæse og analysere billeder og litteratur. Især i gymnasieskolen vil det kunne suppleres med selvstændige søgninger i for eksempel Mediestream, hvor eleverne frit kan tilgå aviser, der er over 100 år gamle.  

Målgruppe

Materialet henvender sig til elever i udskolingen (mest for 8.-9. klasse) samt STX og HF. 

Fag

Historie, samfundsfag, dansk og billedkunst 

Det Kgl. Biblioteks læringsmål 

Eleverne kan ud fra fortidens danske koloniale forhold på De Amerikanske Jomfruøer omsætte det til problemstillinger i nutidens samfund og undersøge, hvordan fremtiden kan lære af både fortid og nutid. Ud fra forskellige både nutidige og historiske kilder møder eleverne et kritisk blik på historien, som vi nogle gange tager forgivet.

De mange forskelligartede kilder i forløbet giver eleven et indblik i, hvad kilder er, og hvordan de kan bruges i vores undersøgelser af fortiden, nutiden og synet på fremtiden. 

Forløbet understøtter følgende mål fra Fælles mål 

Obs: Læringsmålene kan se forskellige ud alt efter, hvilke kildepakker som bruges i forløbet.  

Udskoling

Historie efter 9. klasse

• eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger 

Samfundsfag

• eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger 

Dansk

• eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. 

Billedkunst

• eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder

STX/HF: Læreplaner fra 2021

Historie

• arbejdet med faget giver eleverne/kursisterne redskaber til kritisk og reflekteret at finde, udvælge, anvende og vurdere forskelligartet historisk materiale, herunder de mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen. Gennem arbejdet med historisk materiale opøves elevernes/kursisternes kritisk-analytiske, kreative og innovative evner

Samfundsfag

• eleverne/kursisterne kan forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre 

Dansk

• eleverne/kursisterne kan dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund 

Billedkunst

• eleverne/kursisterne kan forstå udvalgte perioder eller visuelle kulturers elementære karakteristiske træk 

Materialets opbygning og hensigt  

Materialet er opdelt i tre hovedtemaer:  

• Fra paradisdrøm til koloni 
• Alt omsat til varer
• Det hvide blik

Til hvert hovedtema hører et antal opgavepakker. Opgavepakkerne kan bruges uafhængigt af hinanden, så man vælger selv hvilke opgavepakker, man vil bruge under hvert tema. Se mere om temaer og kildepakkernes indhold nedenfor.  

Anbefalet arbejdsmetode 

Vi anbefaler, at materialet gennemarbejdes i grupper med efterfølgende opsamling på klassen.  

Man kan vælge at arbejde med ét hovedtema, men det er også muligt at udvælge og kombinere forskellige opgavepakker ud fra en tematik, man selv vælger.  

Vi anbefaler: 

• at I arbejder med alle tre temaer og udvælger et eller flere kilder fra hvert tema. 
• eleverne kan i grupper enten arbejde med de samme kilder, eller kilderne kan fordeles mellem grupperne. 
• at der laves fælles opsamling på klassen efter gruppearbejdet. 

Vi vil anbefale, at I bruger den historiske analysemodel fra Systime. Hvis eleverne ikke allerede kender den, kan den med fordel gennemgås på klassen. Materialet henviser flere gange til analysemodellen, så eleverne får at vide, hvornår den kan inddrages. 

Æstetiske kilder og kildekritisk metode  

De visuelle og skønlitterære kilder skal vise nye perspektiver og måder at beskæftige sig med dansk kolonihistorie i Caribien på, og de lægger op til tværfaglige undersøgelser af forskellige koloniale tematikker. Dette skal give eleverne en fornemmelse af, hvor vigtigt det er at have adgang til mange forskellige kildetyper.

De oplever også, hvordan æstetiske repræsentationer kan gøres til genstande for kritisk, historisk analyse og tilvejebringe nogle andre indsigter end de udelukkende faghistoriske kilder, som  ofte fortæller historien ud fra et strengt kronologisk og narrativt forløb. De æstetiske kilder viser ofte tydeligt, hvor mange forskellige og ofte modsatrettede forestillinger og interesser der var og er i spil i beskrivelserne af de koloniale besiddelser.  

Øvelser i kildekritik og kildebevidsthed er centrale elementer i opgavepakkerne. Det er vores overbevisning, at arbejdet med de æstetiske kilder vil være med til at opøve en kritisk-analytisk sans hos eleverne, som de også vil kunne gøre brug af i arbejdet med faghistoriske kilder – og generelt skærpe elevernes bevidsthed om deres egen håndtering af viden og kilder i deres hverdag.

Eleverne vil også møde modstand i nogle af kilderne, der kan være uigennemskuelige, selvmodsigende, svære at afkode eller i modstrid med elevernes egne værdier og verdenssyn. Alt sammen er det med til at skabe en refleksion hos eleverne over de historiske kilders muligheder og begrænsninger samt vigtigheden af at forstå dem i deres kontekst og historiens betydning for verden af i dag.  

Der er mange fortolkninger af historien, mange stemmer som bør høres, og mange meninger om hvordan den koloniale historie bør genfortælles i disse år. Kilderne skal også danne grundlag for en refleksion og diskussion af, af hvem og hvordan den danske kolonihistorie er blevet skrevet – og bliver (gen)skrevet i dag – og hvordan arkivet kan åbne op for nye indsigter og fortolkninger af denne historie. Desuden skal eleverne opnå et indblik i genskrivningens politiske og etiske proces.  

Oversigt over temaer og kildepakker