Tidligt foto (daguerreotypi) af den danske pige Louisa Bauditz og hendes amme Charlotte Hodge, ca. 1847.
Foto: Ophav ukendt

Det hvide blik

Temaet behandler kolonierne efter frigivelsen som levested for afrocaribierne, men også som et samfund præget af racisme, og hvor afbildning af afrocaribierne var hvide europæeres privilegium.

I 1848 blev slaveriet afskaffet. Det har ofte været skildret som den danske generalguvernør Peter von Scholtens heroiske fortjeneste. I dag ved vi, at von Scholten blev presset af oprørere på øerne, der kæmpede for de slavegjortes frihed.

Efter afskaffelsen af slaveriet var afrocaribierne ikke længere europæernes ejendom, men mange argumenterer for, at de faktisk fik dårligere forhold. Blandt plantagearbejderne var der tilbagevendende oprør, for eksempel i 1878 med det berømte Fireburn oprør med kvinderne Mary Thomas, Mathilda McBean, Axeline Elizabeth Salomon og Susannah Abrahamson i front.

Hvordan blev oprørerne skildret dengang, og hvordan markeres de i nutidens samtidskunst i det offentlige rum? De spørgsmål skal I arbejde med i de følgende opgaver.

Tilhørende opgavepakker

To syn på frihed

Maleri af Peter von Scholten
To opgaver om synet på kolonierne og de slavegjorte i tiden omkring ophævelsen af slaveriet og i dag, hvor kolonitiden markeres i det offentlige rum med skulpturer.

Fanget af kameraet

En side fra et fotoalbum med fire billeder. Det ene billede har tre vestindiske mennesker på.
Tre opgaver der behandler fotografiets betydning for vores syn på fortiden i dag. Hvem fotograferede på øerne, og hvem blev fanget på fotografierne? Hvad viser de om synet på afrocaribierne?