De slavegjorte på billeder

Otte opgaver om, hvordan de slavegjorte blev fremstillet visuelt. Se historiske eksempler og samtidskunst, der forholder sig til historiens manglende eller problematiske billeder af de slavegjorte.

En tegning af en slavekvinde, der hænger ved hænderne fra et træ
Foto: William Blake

Det var ikke kun ting og afgrøder, der blev fragtet rundt på danske skibe mellem kontinenter. Som arbejdskraft i plantagerne brugte man slavegjorte afrikanere, der blev købt på den afrikanske vestkyst, hvor danskerne havde anlagt forter og handelsstationer.

I dette kredsløb fik disse mennesker status af varer, som man kunne købe og sælge. Disse mennesker, der oftest havde været frie, inden de blev overfaldet og solgt, blev stuvet sammen under forfærdelige forhold på store skibe, blev sejlet til Vestindien, solgt og tvunget til det hårde plantagearbejde under en brændende tropisk sol. I mange tilfælde måtte de samtidig lide smerten af at blive adskilt fra deres familier og deres folk.

På plantagerne blev de mere betragtet som en arbejdskraft end som egentlige mennesker, for eksempel stod de i plantagernes protokoller opført i lister ved siden af arbejdsdyr. Der var dog også nogle, som levede som husslaver. Husslaverne havde bedre materielle levevilkår, men var som plantageslaverne stadig fuldstændigt underlagt deres herskabs vilje og luner.

Denne tingsliggørelse af mennesker bliver tematiseret i de følgende opgaver.

Nu skal vi undersøge, hvordan de slavegjorte er afbilledet i kilderne. Husk jeres kritiske sans. Selvom man kan sige, at de slavegjorte bliver repræsenteret, er det vigtigt at have øje for, hvordan de portrætteres, nemlig igennem deres påtvungne position som slave.

Opgave 4.1 

Le Clercs plantage

En åben bog med et kobberstik af en sukkerplantage

Foto: Jean-Baptiste du Tertre

Det franske kobberstik fra årene 1610-1687 viser de forskellige stadier i sukkerproduktionen, der omhyggeligt er forsynet med små numre. Kobberstikket blev skabt efter den franske munk Du Tertres beskrivelser af Antillerne, der var nogle af de franske kolonier i Caribien.

Du Tertre var en af de første, der udgav bøger om sine oplevelser i Caribien, og disse kom til at præge senere tiders måder at opfatte og skildre slaveriet på. Munken var af den overbevisning, at de slavegjorte afrikanere egnede sig særlig godt til det hårde arbejde, og at hvis blot de slavegjorte blev behandlet ordentligt og var mætte, var de lykkelige og tilfredse med tilværelsen.

  • Se nærmere på kobberstikket: hvordan fremstilles de slavegjorte i produktionen? 
  • Hvad laver den hvide mand på billedet, og hvad laver de slavegjorte? Overvej, hvordan stikket skildrer hierarki imellem hvide og sorte.
  • Hvad tror I, det betød for europæernes menneskesyn hjemme i Europa, at munken du Tertres prædikede om, at de slavegjorte afrikanere egnede sig bedre til at arbejde hårdt? 

Opgave 4.2 

Herskab og tjenestefolk

Maleri af kong Christian VI med en sort tjener i baggrunden

Foto: Ukendt ophav

I 1600-tallet og 1700-tallet kom det på mode i de europæiske kongehuse og adelsfamilier at lade en sort tjener optræde på de portrætter, man lod male af sig selv. På maleriet her er det Christian VI, konge i perioden 1730-1746, der har ladet sig portrættere sammen med en sort dreng. Drengen, der sandsynligvis er slavegjort, bærer slæbet til kongens store hermelinskåbe.

  • Se nærmere på billedet. Hvad tror I, at Christian VI vil fortælle med dette portræt? 
  • Hvilke symboler kan I finde på billedet, og hvad viser de? Hvorfor mon den sorte dreng er med? Hvad skal han symbolisere? 

Opgave 4.3 

Blakes piskede kvinde

En tegning af en slavekvinde, der hænger ved hænderne fra et træ

Foto: William Blake

Billedet af den lidende, slavegjorte kvinde  er udgivet i 1793 i England. Det forestiller en slavegjort, der er hængt op i armene, mens hun tortureres af mænd i baggrunden. Udover selve torturen er det ekstra forfærdelige ved dette billede, at det ligner, at det er slavegjorte, der er blevet beordret til at piske kvinden.  

Netop denne side blev rykket ud af bogen i Det Kgl. Biblioteks udgave, og derfor linker vi her til The British Museums billedsamling.

  • Efter en sådan behandling kunne den slavegjorte opleve at blive efterladt i mange timer hængt op i armene. Snak med hinanden om, hvordan billedet viser, hvordan de slavegjorte blev behandlet.
  • Billedet viser volden, der blev udøvet mod de slavegjorte, men på hvilken måde?
  • Hvad kan grunden være til, at nogen har revet billedet ud af bogen?

Opgave 4.4 

Jeannette Ehlers: Whip It Good

En sort kvinde i revet linned og hvid kropsmaling holder en stor pisk

Foto: Jeannette Ehlers

I video- og performanceværket "Whip It Good" (2014) tager kunstner Jeannette Ehlers den danske kolonitid op til debat i en performance. I værket pisker hun et hvidt lærred med en pisk dyppet i kul, som efterlader sorte striber på den hvide baggrund. 

Se optagelsen af performanceværket og analysér dette. Tag følgende med i overvejelserne:

  • Hvad sker der i værket? Hvilke følelser havde du, da du så performanceværket?
  • Hvad kan det hvide lærred og den sorte pisk symbolisere?
  • Hvordan virker det, at kunstneren bruger sig selv så aktivt i værket? 

I Jeanette Ehlers live-performances går hun ud til publikum og opfordrer dem til at overtage pisken. Hun har opført værket rundt omkring i verden, hvor mange forskellige mennesker har deltaget.

  • Overvej om det gør nogen forskel, om pisken holdes af en sort kvinde, en hvid kvinde, en sort mand eller en hvid mand. Hvorfor/hvorfor ikke?

Opgave 4.5 

Plan over slaveskibet Brookes

En bog, der folder en tegning af et slaveskib ud

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Billedet af slaveskibet Brookes viser en lovlig lasteplan for et britisk slaveskib. Skibet kunne indeholde 452 mennesker. Hver voksen mand havde 182x41 cm. at ligge på og omkring 80 cm op til det næste "menneskelag". Selvom det virker umuligt, viser historiske kilder, at skibet før 1797, hvor planen blev udført, havde sejlet med mange flere mennesker end de 452.

Illustrationen er blandt andet blevet brugt i en bog, som den britiske abolitionistbevægelse sendte ud til prominente personer i Europa. Den blev blandt andet sendt til den danske finansminister og plantageejer, Ernst Schimmelmann, der var med til at afskaffe den danske slavehandel. Schimmelmann var dog ikke modstander af selve slaveriet, men kun af transporten af slavegjorte over Atlanten – både fordi den var umenneskelig, og fordi den også gav økonomiske tab.

Ordforklaring: Abolitionistbevægelse

Abolitionistbevægelse: Bevægelse mod slaveri

Kilde: Den Store Danske

  • Lav en søgning på ordet "abolitionist" og læs om bevægelsen. Skriv stikord ned, som kan beskrive bevægelsen. Kan I komme i tanke om nogle store modstandsbevægelser i dag? Altså grupper, der går sammen om at vise en utilfredshed med noget?
  • Se nærmere på planen over skibet Brookes. Hvad forestiller den? Hvordan repræsenteres den slavegjorte? Hvilke følelser vækker planen i jer? 
  • Prøv at finde et målebånd eller en lineal og se om I kan måle 182 cm i højden og 41 cm i bredden. Hvis I ikke har et målebånd, så kan I snakke om, hvor høje I er og prøve at måle ud fra det. Overvej sammen, hvad det gør ved én at ligge på den samme smalle plads i flere måneder ad gangen (en skibsoverfart tog omkring to-tre måneder)? Læs mere om den umenneskelige rejse.

Opgave 4.6 

Playing History: Slave Trade

I 2015 kom et danskproduceret computerspil "Playing History: Slave Trade" i de internationale mediers søgelys og blev stærkt debatteret. Debatten omhandlede et level i spillet, hvor man skulle spille "slavetetris", det vil sige spille tetris med slavegjorte og forsøge at pakke dem så effektivt som muligt.

Den administrative direktør for det danske spiludviklerfirma Serious Games Interactive, Simon Egenfeldt-Nielsen, har udtalt: "Jeg ville ønske, jeg kunne sige, at vi havde forudset, at det ville være kontroversielt. Men det havde vi simpelthen ikke."

  • Find illustrationer af dette slave-tetris på nettet og overvej, hvordan spillet skildrer slaveriets historie. 
  • Læs nogle af indlæggene i debatten. Der er to indlæg fra den danske debat fra magasinet Vice og en artikel fra TV 2 TECH. Yderligere er der også udenlandske indlæg som internetmediet BuzzFeed og den amerikanske avis Los Angeles Times. Undersøg hvordan problemstillingen diskuteres. Er der forskel på de danske og udenlandske debattører?
  • Overvej og diskutér Egenfeldt-Nielsens udtalelse om, at han ikke havde forudset, at spillet kunne være kontroversielt. Hvad siger det om danskernes viden om den koloniale fortid? 
  • Vurdér om danskernes viden om den danske koloni har ændret sig siden år 2017, hvor der var jubilæum for salget af øerne. Se herefter videoen. Playing History: Slave Trade (fra 11.18 min. inde i filmen - 28.39). Notér hovedpointerne i de to interviews og diskutér dem i relation til jeres hidtidige analyse af sagen.

Opgave 4.7

Efterlysning af bortløbne i Sct. Thomas Tidende

Lille tekst fra en engelsksproget avis om en bortløben kvindelig slave

Foto: Sct. Thomas Tidende

Én af de slavegjortes få muligheder for at gøre modstand imod deres ejer var at løbe bort. Man kaldte det "at løbe maroon". Annoncerne i Sanct Thomæ Tidende  30. juli 1825 og 3. september 1825 viser efterlysninger af bortløbne slaver. Sådanne efterlysninger finder man hundredvis af i de dansk-vestindiske aviser mellem 1770 og 1848. Denne type annoncer var kendt fra alle slavekolonier.

Ikonet for en slavegjort på flugt fandtes i flere versioner. De fremstiller dog alle en person, der forsøger at slippe væk til fods uden andet med sig end en bylt og måske en stok.

  • Læs annoncens tekst og studér ikonet for den bortløbne slave. Prøv at overveje forholdet imellem selve ikonet af den bortløbne slave der blev brugt ved alle efterlysninger, og så beskrivelsen af den enkelte person der var løbet bort. 
  • Lav en søgning i aviserne i Mediestream, hvor I skriver "run away" i perioden 1770-1848. Udvælg nogle af de annoncer, hvor bortløbne slavegjorte efterlyses, og beskriv annoncerne. Hvilke fællestræk og forskelle har de med ovenstående annonce?  

Opgave 4.8 

Til slaveauktion i Onkel Toms hytte

I de danske billedarkiver findes der ikke mange visuelle repræsentationer, hvor de slavegjorte er i centrum og ikke blot er anonyme markarbejdere (som man for eksempel ser det i Frederik von Scholtens tegning 'Frederikssted' i opgave 2.2. i opgavesættet "Tæmmet land - kortlagt og opdyrket).

Til gengæld kan man i arkiverne finde skriftlige kilder om de slavegjorte. Særligt engelske og amerikanske tekster, der var imod slaveriet blev oversat og bragt i danske tidsskrifter. Disse tekster er dog primært skrevet af hvide til hvide. Også den meget berømte amerikanske roman "Uncle Toms Cabin" (1852) af forfatteren Harriet Beecher Stowe blev hurtigt oversat til dansk, "Onkel Toms hytte", i 1853. Romanen udkom i flere forskellige danske udgaver i både 1800-tallet og 1900-tallet.

Romanen blev en bestseller i både USA og Europa, og der går endda rygter om, at Abraham Lincoln ved et møde med forfatterinden skulle have udtalt: "De er så den lille kvinde, der har startet den store krig." Der var tale om den amerikanske borgerkrig 1861-1865, hvor spørgsmålet om slaveriet spillede en afgørende rolle. Anekdoten er ikke sand, men siger alligevel noget om romanens store gennemslagskraft.

Nu skal I arbejde med et uddrag af romanen, hvor en slaveauktion beskrives. Kapitlet hedder "Et Udvalgt Eksempel paa lovlig handel". 

Læs uddraget og overvej følgende:

  • Hvordan fremstilles de slavegjorte, og hvordan synes I, det virker?
  • Hvordan tror I, at en roman som "Onkel Toms hytte" må have påvirket en dansk læser i 1850'erne? For at få et egentlig indblik heri kan I søge i Mediestream på "Onkel Toms hytte" i perioden 1852-1900 og kigge på nogle af de poster, der dukker op.
  • Hvilke affektive virkemidler gør teksten brug af, og hvordan påvirkes man som læser?