Plantager og palæer
Fire opgaver med udgangspunkt i historiske og nutidige kilder og fokus på, hvad kolonierne bragte med sig af eksotiske varer og enorme summer penge, som kunne pryde København.
Foto: Det Kgl. Bibliotek
Den koloniale historie og Danmarks engagement i de fjerntliggende øer i Caribien var fra starten tæt forbundet med et ønske om at skaffe adgang til eksotiske og dyre varer. Det var varer som sukker, rom, kaffe, ædeltræ, farve og bomuld – alt sammen noget, man kunne hente hjem fra Dansk Vestindien. Sukkeret var især eftertragtet, og dets betydning kan sammenlignes med den betydning, olie har haft for vores samfund i dag. Samtidig hentede man også eksotiske varer hjem fra kolonien i øst, Tranquebar, hvor man særligt handlede porcelæn, krydderier og te. De to handelskredsløb var ofte forbundet med hinanden. For eksempel blev stof købt i øst og brugt til at bytte til slavegjorte afrikanere i syd.
En hel ny forbrugskultur opstod i løbet af 1700-tallet. Mange af de varer, der i begyndelsen af århundredet var blevet anset som luksusvarer, havde i slutningen af århundredet opnået en status af hverdagsfornødenheder (for borgerskabet), ligesom mange købmænd, skibsredere og plantageejere havde tjent enorme summer på denne handel.
Opgave 3.1
De eksotiske varer hos Henrik Hertz
Læs indledningen til Henrik Hertz' roman De Frifarvede (1836). Prøv særligt at lægge mærke til, hvilke produkter der beskrives, og ikke mindst på hvilken måde de beskrives.
Tekstuddrag: De Frifarvede
”[…]Amerika havde længe ophørt at være eller antages for den uudtømmelige Guldmine, man blot havde nødig at reise hertil for at kunne vende belæsset tilbage, og endnu bestandigt dvælede Europæernes Tanke med Forkærlighed ved dets uhyre Skove, dets mægtige Floder, himmelhøje Bjerge eller blot ved dets yppige, fremmede, fra vor egen saa forskellige Vegetation. I Danmark var de vestindiske Colonier det Bindemiddel, der bestandigt vedligeholdt Interessen for den nye Verden, og hver lykkelig ankommen Ladning vestindiske Producter fornyede og forstærkede denne Interesse. I de små Bojaner (porcelæn krukker) med mangfoldige syltede Sager, i de fine, stærke Krydderier, sporede man ligesom en Duft af den hede, fremmede Himmelegn, en Strøm af den brændende Sol, der trænger styrkende gennem Saften af alle dens Planter og Væxter og gløder sindbilledligt i dens Oranger. Hver Gang jeg i min Barndom var tilstede, naar man i hiin Familiekreds havde Fremmede, forekom mig de smaa figurerede Porcellains-Assietter, der sattes frem med Syltetøi i af en dunkel mystisk Farve, som ligesaa mange underfulde Æventyr af Tusind og een Nat, hvormed de ogsaa havde den Omstændighed tilfælleds, at jeg ligesaa vanskeligt kunde blive kjed af at smage paa hine som at lytte til disse. Endnu efter saa lang Tids Forløb, naar jeg tilbagekalder i min Erindring hine Formiddags-Visiter, for det Meste af vestindiske Familie, de alvorlige, ordknappe Mænd, deres guulladne Teint, deres fine, engelske Klæder, næsten altid eensfarvede, og de stive, aldrende Damer med massive Guldringe paa alle Fingrene, pragtfuldt klædt, men i skrigende Farver; naar dertil kommer alle disse Menneskers fremmede, halv engelske Udtale, deres Blanding af fornemt Væsen og temmelig simple Manerer, den Omstændighed, at de en kort Tid viste sig og derpaa aldeles forsvandt; naar jeg omsider mindes selve Visitværelset, der var fantastisk udsmykket af de besynderligste fra Colonierne hidbragte Snurrepiberier; da staaer alt dette for min Phantasie saa fremmed, saa isoleret, som om det ikke greb ind i min øvrige Erfaring, men var et oplevet Fee-Æventyr.”
- I begyndelsen af indledningen beskrives de koloniale varer som "bindeleddet" til den nye verden. Hvad menes der med det?
- Teksten er skrevet i et meget sansende sprog. Hvilken betydning har det for beskrivelsen af kolonierne?
- Tænk på de ting, I omgiver jer med i jeres hverdag, for eksempel jeres computer, smartphone og tøj. Hvor meget af det er produceret i lande, der ligger langt fra Danmark?
- Diskuter, hvilke problematikker der er ved nutidens brug af varer produceret langt fra Danmark.
Opgave 3.2
Historien bag Moltkes palæ
Foto: Det Kgl. Bibliotek
Den danske kolonihistorie har ikke kun efterladt sig tydelige spor på malerier og i litteraturen. Faktisk er mange danske bygninger og genstande også indirekte knyttet til det koloniale engagement i Vestindien.
- Hvorfor tror I, at genstandene er forbundet til Dansk Vestindien?
- Kig på billederne. Lav nogle søgninger på Moltkes palæ. Beskriv palæets baggrund og historie.
Opgave 3.3
Jeannette Ehlers: Black Magic at the White House
Foto: Jeannette Ehlers
Se uddraget af kunstneren Jeannette Ehlers' videoinstallation "Black Magic at the White House" (2009). Den foregår på Marienborg, nutidens statsministerbolig. Her boede der op igennem 1700-tallet en række forskellige familier med direkte forbindelser til Dansk Vestindien og plantageslaveriet på øerne.
Prøv med egne ord at beskrive, hvad I ser i videoen, og hvordan I umiddelbart fortolker dette. Gå derefter i gang med følgende opgaver:
- Under dansen tegner den spøgelsesagtige figur et symbol fra haitiansk voodoo på gulvet. Symbolet kaldes en vévé og er knyttet til ånden Legba. Lav en søgning på "haitiansk voodoo". Hvad kan I læse om voodoo, og hvordan hænger det sammen med videoinstallationen?
- Med jeres nye viden om voodoo kan I så fortolke videoinstallationen i et nyt perspektiv? Hvilke tanker og associationer sætter titlen "Black Magic at the White House" i gang hos jer?
Opgave 3.4
La Vaughn Belle: Chaney (we live in the fragments 003)
Foto: La Vaughn Belle
Kunstneren La Vaughn Belle fandt som barn små stykker af porcelæn på St. Croixs strande efter kraftige regnskyl og stormvejr. Skårene stammer fra kolonitiden og kommer fra det porcelæn, europæerne havde bragt med til øerne. Børnene kaldte skårene for "chaney", en sammentrækning af ordene ’china’ og ’money’, altså ’porcelæn’ og ’penge’, og brugte dem i deres lege. I værket "Chaney (we live in the fragments)" (2016) forstørrer La Vaughn Belle mønstrene fra porcelænet og sætter dem sammen med landskabsmotiver.
Analysér værket ud fra nedenstående spørgsmål. Brug også gerne analysemodellen.
- Beskriv værkerne. Hvordan mener I, at La Vaughn Belle fortæller en historie om sin egen fortid ud fra værkerne?
- Giver det noget andet til værket, når man kender til historien bag de mange porcelænsskår, som værket består af?
- Hvordan tror I, at titlen "Chaney (we live in the fragments)" skal forstås?