Fanget af kameraet

Tre opgaver der behandler fotografiets betydning for vores syn på fortiden i dag. Hvem fotograferede på øerne, og hvem blev fanget på fotografierne? Hvad viser de om synet på afrocaribierne?

En side fra et fotoalbum med fire billeder. Det ene billede har tre vestindiske mennesker på.

Foto: Alfred Paludan-Müller

I 1839 blev fotografiet opfundet. Man siger ofte, at fotografiet var revolutionerende, dels fordi det gengav virkeligheden så realistisk, dels fordi det gav mange flere mennesker muligheden for at afbillede andre eller selv blive portrætteret.

I Caribien medførte fotografiets udbredelse, at vi i dag har billeder, ikke blot af prominente hvide, men også af deres afrocaribiske tjenestefolk og af arbejdere på markerne og foran deres hjem. Med fotografierne kan man få et indblik i, hvordan den brede befolkning så ud og levede i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet.

Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at fotografierne er taget af europæere, og at det påvirker den måde, som arbejdere og tjenestefolk fremtræder på. Det er også europæerne, der anvender fotografierne i privatlivet og i offentligheden som illustrationer. I dette tema skal I se nærmere på fotografierne: på portrætter og dokumentariske amatøroptagelser. 

Opgave 8.1 

Portræt med barnepige

Et gammelt indrammet fotografi af en lille hvid pige med sin sorte amme

Foto: Ukendt ophav

Dette gamle fotografi, også kaldet et daguerreotypi, viser pigen Louisa Bauditz og Charlotte Hodge, der passede hende. Fotografiet er taget umiddelbart før frigørelsen i 1848. Vi ved dog, at Charlotte Hodge ikke var slavegjort, men frikøbt, og at hun begyndte at arbejde for familien Bauditz i 1830'erne eller 1840'erne.

I 1844 rejste familien til København, og et år senere døde Louisas mor. Charlotte Hodge havde selv født otte børn i perioden 1818-1831. Kun ét af dem levede sammen med hende hos familien Bauditz.

Opgave 8.2 

Apotekerens fotografier

En side fra et fotoalbum med fire billeder. Det ene billede har tre vestindiske mennesker på.

Foto: Alfred Paludan-Müller

Alfred Paludan-Müller var apoteker i byen Christianssted på St. Croix mellem 1879 og 1904. Han var en af de mange, der i slutningen af 1800-tallet blev grebet af at dokumentere alt muligt med sit kamera. Han tog billeder af sine døtre og sin kone i deres stuer. Han lavede en slags atelier på sin veranda og fotograferede venner og bekendte og handlende, der kom til huset. Han gik også ud med sit kamera og fotograferede i forretninger, på gader og i folks hjem.

  • Se i de fem første album her: 1, 2, 3, 4 & 5 og find eksempler på Paludan-Müllers fotografier fra verandaen. Beskriv forskellen på, hvordan han afbilleder sorte og hvide, og hvad han skriver under billederne. Se blandt andet eksempel 1 og eksempel 2.
  • Se på fotografiet af familien Blyden og find andre billeder af befolkningen i de to sidste album (6 & 7). Hvad tror I, at Paludan-Müller ønsker at fortælle? Hvad oplever I, når I ser på billederne? Se blandt andet på eksempel 3 og eksempel 4.

Opgave 8.3 

La Vaughn Belle: "St. Croix Pickney"

To billeder af vestindiske børn side om side. På det første billede smiler barnet, på det andet græder det.

Foto: La Vaughn Belle

Kunstneren, La Vaughn Belle, der kommer fra US Virgin Islands, sammenstiller i serien Photomontages Series (2016) en række fotografier fra de danske arkiver med fotografier fra kunstnerens private gemmer. Prøv særligt at se på det tredje værk, "St. Croix Pickney".

  • Se på postkortet af det grædende barn. Det er taget af fotografen, Axel Ovesen. Det findes også i bibliotekets samling. Hvad tror I, at formålet med fotografiet har været? 
  • Se på fotografiet i den danske familien Helwegs album og på de øvrige fotografier i albummet. Hvordan adskiller afbildningen af den grædende dreng sig fra billederne af familien Helwegs børn?
  • Billedet af det grædende barn sammenstiller La Vaughn Belle med et billede af sig selv som lille. Prøv at sammenligne de to fotografier. Hvad tror I, Belle vil sige med sammenstillingen af de to fotografier?
  • I forbindelse med markeringen af 100-året for salget af Dansk Vestindien i 2017 digitaliserede Det Kgl. Bibliotek alle bibliotekets billeder fra den tidligere koloni. Postkortet af den grædende dreng er derfor tilgængeligt i bibliotekets indgang til samlingerne. Tag stilling til, om I synes, det er etisk rigtigt at digitalisere og tilgængeliggøre sådanne billeder. Hvorfor og hvorfor ikke?