To syn på frihed

To opgaver om synet på kolonierne og de slavegjorte i tiden omkring ophævelsen af slaveriet og i dag, hvor kolonitiden markeres i det offentlige rum med skulpturer.

Maleri af Peter von Scholten
Foto: Wilhelm Heuer

I 1833-1834 blev slaveriet i de britiske kolonier i Caribien ophævet, men der skulle gå omkring 15 år, inden det samme skete i Dansk Vestindien. Fra dansk side havde man i 1847 vedtaget loven, at alle børn født af slavegjorte var født frie. Alle andre slavegjorte skulle dog først få tildelt friheden 12 år senere. Så længe ville de slavegjorte ikke vente.

I juli måned 1848 brød et oprør løs på den største af de danske øer, St. Croix. Her besatte slavegjorte byen Frederikssted. For at forhindre at oprøret skulle gribe yderligere om sig, så generalguvernør, Peter von Scholten, sig nødsaget til at erklære slaveriet for ophævet. 

Dog er der meget stor forskel på, hvordan man har erindret denne begivenhed i henholdsvis Danmark og på U.S. Virgin Islands. Der er også forskel på, hvilke personer man hylder i forbindelse med frigivelsen. Det handler dette tema om.

Opgave 6.1 

Portræt af en helt?

Maleri af Peter von Scholten

Foto: Wilhelm Heuer

Hvis man kigger i de danske historiebøger, litteratur og film, er der særligt én mand, der bliver hyldet for sin rolle i frigivelsen af de slavegjorte på øerne - ham, der skænkede de slavegjorte deres frihed, nemlig generalguvernør, Peter von Scholten. I modsætning til den fortælling vi har om ham i dag, var han tilbage i sin samtid en udskældt mand i den danske offentlighed. 

  • Se nærmere på Peter von Scholtens portræt. Hvad springer særligt i øjnene (prøv eventuelt at sammenligne med portrættet af Christian 6)?
  • Der findes mange portrætter som det af Peter von Scholten i Det Kgl. Biblioteks samlinger. Søg information om portrætmaleriet som genre: hvem blev særligt portrætteret tilbage i tiden og hvorfor? Hvilken betydning har det for den historie, vi som nation fortæller?
  • Peter Von Scholten fik forbud mod at rejse hjem efter, at han havde frigivet de slavegjorte. Han måtte gå igennem en lang retssag, hvor han fik frataget alle titler. Han endte dog med at vinde sagen mange år senere. 
  • Overvej ud fra hans historie, hvorfor det først er senere, at von Scholten er blevet hyldet. Hvorfor hylder vi ham i dag? 

Opgave 6.2 

Monumenter over glemte oprørsledere

Statuen Bright Bimpong ved kanalen foran Eigtveds Pakhus

Foto: Karen Sivebæk Munch

I 2016 skænkede St. John Historical Society Danmark tre skulpturer. De symboliserer alle frihedskampen på U.S. Virgin Islands, det tidligere Dansk Vestindien. Statuerne er kopier af tre statuer, der blev lavet i 1998 i anledningen af 150-året for slaveriets ophævelse. Statuen "Freedom" står i offentlige parker på alle tre øer. Den forestiller en slavegjort mand, der blæser til oprør i en konkylie. De to andre buster forestiller henholdsvis oprørslederen, General Buddhoe, og arbejderlederen, Hamilton Jackson.

Se nærmere på skulpturen "Freedom":

  • Lav en Google søgning og læs om konkylien og sukkerknivens historie og symbolik for oprøret på øerne. Hvad betyder de to genstande?
  • Diskuter, hvilket signal der ligger i denne gave fra U.S. Virgin Islands til Danmark.
  • Overvej, hvilken betydning disse tre statuer har for måden, den danske kolonihistorie vil blive præsenteret i fremtiden?