Paradis i den nye verden

Seks opgaver med udgangspunkt i historiske kilder - skriftlige, fotografiske og maleriske. Hver opgave har fokus på dem, der ankom til koloniernes umiddelbare forhold til det fremmede og eksotiske.

Træsnit af Christopher Columbus, der går i land på Haiti
Foto: Carolus Verardus

Opgave 1.1 

Christoffer Columbus og "Den Nye Verden"

Træsnittet viser, hvordan en ukendt kunstner har forestillet sig Christoffer Columbus' ankomst til "Den Nye Verden" og hans møde med de indfødte. Columbus gik først i land på den ø, der i dag hedder Haiti, og som ligger i det caribiske øhav.

Da Columbus 21. oktober 1493 nåede til en gruppe småøer, var den katolske helgenkalender nået til Sankt Ursula og de 11.000 jomfruer. Deraf stammer navnet Jomfruøerne. Nogle af øerne blev senere til de Dansk-Vestindske øer.

Træsnittet betragtes som europæernes første afbildning af Caribien.

Ordforklaring: Træsnit

Et træsnit er en ældgammel trykketeknik, hvor man bruger en træblok til at trykke motiver og mønstre med.

Kilde: Den Store Danske

Brug Analysemodellen for historiske billeder til at nærstudere billedet, og overvej dette:

  • Hvordan mener I, at europæerne og de indfødte fremstilles på billedet? Hvorfor tror I, at kunstneren fremstiller mødet på denne måde? 
  • Overvej hvordan perspektivet og størrelsesforholdet er i billedet, og hvorfor det mon er på den måde? Se her nærmere på både menneskene, landskabet og skibet. 
  • Når man ser træsnittet afbildet i bøger, står der nogle gange: "Her ser man Columbus gå i land på Haiti". Diskutér hvad det mon har betydet, at europæerne i Europa har set dette billede og tolket det som realistisk. 
  • I Den Sorte Diamant åbnede i 2017 en udstilling om den danske kolonihistorie, den hed Blinde Vinkler. Man kan stadig i dag lytte til et lydværk fra udstillingen. Lyt til lydinterventionen Living Archives: What Lies Unspoken #1. Hvordan passer hovedpointerne med jeres egne? 
  • Hvordan synes I, at det virker for jeres refleksioner at lytte til forskellige stemmer, der snakker om emnet i stedet for at se dem? 

Opgave 1.2

Litterært stormvejr hos C.C.B.B. Franck

Læs uddraget (s. 29-31) fra romanen Creolerinden. Et Billede af Livet i Dansk Vestindien (1836).

Opgaven er et litterært eksempel på at skabe billeder fra kolonitiden. Romanen, I skal læse et uddrag fra, er skrevet af en i dag ukendt forfatter, C.C.B.B. Franck. Han var udsendt til de dansk vestindiske øer som underofficer i slutningen af 1820'erne. Romanen er – udover et yderst dramatisk handlingsforløb – fyldt med landskabs- og naturbeskrivelser.

I uddraget beskriver en skotsk officer, Williams, sine oplevelser af en orkan, der hærger øerne.

Tekstuddrag: En orkan hærger øerne.

”Jeg har aldrig oplevet saa rædselsfuldt et Skuespil, som dette” udbrød Williams, idet han begyndte at fortælle hvad han havde været Vidne til for en 14 Dage siden, da Orkanen havde raset med en Voldsomhed, man i flere Aar ikke havde oplevet. ”Jeg havde netop Vagt paa Fæstningen” – fortsatte han – ”og fik i sinde at bevæge mig ledet ovenpaa Batterierne. Jeg havde opholdt mig deroppe et Qvarteers Tid, da pludselige en høist besynderlig Lyd, der syntes at komme fra et Sted blandt Klipperne i Udhavnen, susede mig gjennem Hovedet, stedse tiltagende i Styrke og opvækkende den ubehageligste ængstende Fornæmmelse jeg nogensinde har følt. Luften blev med et saa qualm og tyk, Aandedrættet saa tungt, at det truede at qvæle mig. Hvert Spor af den hede Sol forsvandt og over Bakkerne hængte tykke sorteblaa Skuer, der svævede saa lavet, at de hist og her rørte Tagene af de høiest liggende Huse. Endelig opløste disse Skyer sig i en Regn, som styrtede ned i Strømmen, - bogstavelig talt – og med en Magt som om Himlens Sluser aabnede sig at overskylle Jorden, lig en anden Syndflod. Den ubehagelige summende Lyd lod sig af og til høre, men svagere og svagere; derimod lynede og tordnede det Glimt i Glimt og Slag i Slag, og hvirvelvinde piskede Vandet mod Murerne, saa at Kalken løsnedes og faldt af. Jeg forlod Batteriet hvor hvorpaa jeg havde opholdt mig, da Regnen for Alvor begyndte, og gjennem min Kikkert opserverede jeg siden hvad der foregik i Havnen. Bølgerne væltede sig høiere og høiere, eftersom Stormen tog til, og pidskedes til Skum der sprøitede høit i Veiret mellem Klipper og Skjæer ved Bredden. Men det forfærdeligste af Alt var dog Synet af Skibene der tumledes om mellem hverandre, store og smaae, med brudte Stængerløse Touge, indviklede det ene i det Andets Takkelage. Og saa det frygtelige Skraal af de arbejdende, til det yderste sig anstrengende Søfolk. Tønder og Kasser, Foustager og Sække, Pibestaver, Proviant og alskens Ting bleve udstyrtede og flød om i Bølgerne og kastedes op hist og her paa Stranden. Nogle Skibe vare saa lykkelige at slippe ud i Søen, men en stor Deel af dem bleve forladte synkefærdige, eller kastede ind i Bayerne paa Grund. Et stort tremastet Skib kom ansættende i en saadan Fart at det fløi lige op paa Toldboden paa det tørre Land; og der er endnu mange andre Ting som man kunde opregne der hørte til denne Dags Beskrivelse. Hjemme paa mit Fødelands Kyster, er det vel ikke ualmindeligt at Skibe forlise i de haarde Efteraarsstorme, ogsaa hjemsøges det Indre af Skotland, paa visse Strøg, af stærke Vinde der kan omstede et enkelt Huus, eller kaste en Vandringsmand overende; dog udbrede de sig ikke saa ødelæggende over Landet, at dette lider af Betydenhed derved. Her har man i den senere Tid seet Gazetterne (De Vestindiske aviser) opfyldte med Beretninger fra fremmede Øer over indstyrtede Plantagebygninger og Hytter, nedslaaede Sukkermarker og ihjelslaaede Mennesker, ligesom man ogsaa her ved en kort Fodvandring kan giøre sig bekjændt med de samme sørgelige Vidnesbyrd om Orkanens Raserie".

Analysér uddraget med udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Tekstuddraget rummer mange naturbeskrivelser. Hvad tror I, at ord som "syndfloden" refererer til? Hvad betyder det? Diskuter, hvordan syndflodsbegrebet kan forstås i denne sammenhæng. Hvem lider ifølge forfatteren mest under den stærke orkan?   
  • Hvilke følelser skaber beskrivelsen af orkanen hos læseren? Diskutér, hvem der bliver ramt hårdest af en sådan orkan? 
  • Kan I finde eksempler på tropiske storme fra nutiden? Se om I online kan finde fotos fra tropiske storme, der har hærget for nyligt. Diskuter om I tror, at stormene er blevet værre i dag – har klimaet ændret sig? 

Opgave 1.3

Melbyes tropiske romantik

Et landskabsmaleri uden farver af en lille bygning ud til vandet, omringet af frodig natur

Foto: Fritz Melbye

Se nærmere på litografiet af det tropiske landskab. Det er baseret på et oliemaleri af maleren Fritz Melbye, der flere gange var i Dansk Vestindien i midten af 1800-tallet. Nogle af hans malerier af Dansk Vestindien blev i midten af 1800-tallet lavet til litografier og brugt i en bog om Danmark. 

Maleriet, I ser her, er et af dem. Det hedder Cruz Bay Battery. 

  • Lav først en søgning på Fritz Melbye; hvem var han?
  • Brug Analysemodellen og lav en analyse af billedet.  
  • Hvad ser I? Hvordan fremstilles kolonierne? Prøv at se godt efter: er der nogle steder, hvor man ser tegn på dansk kolonial tilstedeværelse?

Ordforklaring: Litografi

Kaldes også en stregtegning. En trykketeknik hvor motivet tegnes og ætses fast på en glat sten eller metalplade, der er behandlet sådan, at kun motivet er modtageligt for tryksværte.

Kilde: Den Danske Ordbog

Opgave 1.4

Botaniker på opdagelse

Sort/hvid fotografi fra omkring 1900 af en mand på en flad strand fyldt med tang

Foto: Frederik Børgesen

Frederik Børgesen var en dansk botaniker, der flere gange i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet besøgte øerne for at fotografere den vestindiske natur. Se blandt andet fotografiet her.  

Billederne blev brugt i artikler om plantearterne i Dansk Vestindien, men de blev også brugt til almindelige foredrag om øerne hjemme i Danmark. 

  • Studér fotografiet af stranden ud fra Analysemodellen og overvej komposition og beskæring: Hvad ser I? 
  • Læg mærke til manden på billedet. Hvad kan I sige om ham, og hvorfor tror I, han er med på billedet?
  • På bagsiden af billedet står "I baggrunden Hippomane Mancinella". Lav en søgning på 'Hippomane Mancinella' og find ud af, hvad betegnelsen dækker over. Hvad siger det om Børgesens billede og hans fokus på Dansk Vestindien? 

Opgave 1.5 

Postkort fra paradis

Ældre postkort i farver af en strand med blå himmel og palmetræer

Foto: Axel Ovesen

I dag er der nok mange, der forbinder U.S. Virgin Islands (som øerne har heddet siden 1917) med eksotiske palmestrande og azurblåt vand. Det ser man også på de udvalgte postkort her: postkort 1, postkort 2, postkort 3.  

Forestillingen om øerne som et særligt tropisk ferieparadis vinder indpas som motiv på postkort fra omkring 1950'erne.

  • Prøv at undersøge hvordan danske rejsebureauer sælger rejser til øerne i dag, og hvordan man fra U.S. Virgin Islands reklamerer for rejser til destinationen. Er der nogle forskelle? Hvis ja, hvilke? 
  • Udvælg én af reklamerne og analysér den ved hjælp af Reklame analysen. Skriv jeres pointer ned og tal med hinanden om dem. 

Opgave 1.6

Rejsereklamens glansbillede

Se de to første interviews i videoen med først Peter Hornshøj, administrerende direktør for rejseselskabet Bravo Tours, og dernæst med forskeren Astrid Nonbo Andersen (se afsnittet fra 00.00-11.16).

  • Notér de to personers forskellige hovedpointer. Hvilke holdninger har de? 
  • Diskutér hvordan deres forskellige baggrunde påvirker deres interesse for det tidligere Dansk Vestindien, og hvordan det påvirker måden, hvorpå de to forholder sig til den koloniale historie.