Tæmmet land - kortlagt og opdyrket

Fire opgaver som tager udgangspunkt i historiske kilder samt perspektiver fra nutiden, der hver især optegner kolonierne som noget, der var ”dansk".

Kobberstik af Atlas, der holder himlen over gudernes hoveder
Foto: Johann Baptist Homann

Den danske kolonisering tog for alvor fart fra midten af 1600-tallet. På det tidspunkt var Danmark, ligesom en række europæiske stormagter, optaget af at erobre "Den Nye Verden". I 1672 indtog det danske handelsselskab Vestindisk-guineisk Kompagni øen St. Thomas i det caribiske øhav, og i 1718 fulgte den noget mindre ø, Sankt Jan.

Nogle år senere i 1733 købte selskabet øen St. Croix af et fransk handelskompagni. På disse øer begyndte man nu at kultivere landskabet og anlægge plantager. Slavegjorte afrikanere blev tvunget til at arbejde med dyrkningen af især sukkerrør, men også blandt andet bomuld og kaffe. Forestillingen om det uberørte paradis eksisterede nu side om side med en ny forestilling om kolonierne og det kultiverede, dyrkede landskab som et nyt paradis.

Opgave 2.1 

Kongens atlas

Kobberstik af Atlas, der holder himlen over gudernes hoveder

Foto: Johann Baptist Homann

Igennem koloniseringen blev det muligt at kortlægge og fremstille kort over de nye verdensdele, der hidtil havde været ukendt territorium for europæerne. Disse nye atlas er også et eksempel på 1700-tallets iver efter at overskue, kortlægge og indsamle viden om alt. Se kobberstikket der fungerede som indledning til bind 50 af "Frederik den Femtes Atlas", en enorm kortsamling foræret til den danske konge ved hans fødsel i 1723.

Ordforklaring: Kobberstik

Et kobberstik er en metode, hvor motivet trykkes i overfladen af en metalplade, som plejer at være af bobber.

Kilde: Den Store danske

Illustrationen viser kort sagt hele universet og bruger personer fra den græske mytologi. Man ser jordkloden, der svæver i himmelrummet; himmelhvælvet over jorden bliver holdt oppe af Atlas og Herkules. Natten er symboliseret ved mørke og natfugle i højre side, og dagen er symboliseret ved solen og dagfugle i venstre. Forrest i billedet står Poseidon med treforken, en havmand og andre ’havsymboler’. Bag ham står en kvinde, der holder et skib; et symbol for navigation. Zeus, gudernes hersker, symboliseret ved kongekronen, blæser vinden, der griber fat i skibets sejl, og hvis færd således synes at være gudeligt velsignet. Til højre sidder Hermes, genkendelig på sin heroldstav og sin hat med vinger, der bringer budskaber og genstande fra ét sted til et andet. Hera, symboliseret ved blandt andet løven og granatæblet, står for frugtbarhed og igennem kornneget også kultivering og dyrkning af jorden. 

  • Hvordan tror I, at billedet har påvirket dem, der har læst atlasset? Hvilken verdensopfattelse har de fået? 
  • Prøv også gerne at reflektere over, hvad det betyder, at billedet er fremstillet før atlasset?

Opgave 2.2 

Von Scholtens idyl

Frederik von Scholten (1796 - 1853) var uddannet søofficer. På rejser jorden rundt havde han fyldt sine skitsebøger med tegninger og akvareller. En række af hans skitser er fra Dansk Vestindien. Han bosatte sig på øerne i 1834, da han gik ind i koloniens embedsværk som toldforvalter i Frederiksted på St. Croix.

En tegning af fladt, grønt land med havet i baggrunden. I forgrunden er der to heste og en rytter.

Foto: Frederik von Scholten

Denne tegning hører til genren af landskabsmalerier, der blev populære i slutningen af 1700-tallet. Her vægtede man særligt begrebet om det 'pittoreske' – forstået som 'den slags skønhed, der vil tage sig godt ud på et maleri'.

  • Lav en analyse af billedet efter Analysemodellen
  • Nærlæs billedet; hvad forestiller det, og hvordan kan man se, at man befinder sig i Dansk Vestindien?
  • Læs om den danske Guldalder og snak med hinanden om, hvordan billedet kan karakteriseres som et værk fra guldalderen. 
  • I 2017 åbnede biblioteket en udstilling om den danske kolonihistorie, den hed "Blinde Vinkler". Man kan stadig i dag lytte til et lydværk fra udstillingen: Lyt til lydklippet om Frederik von Scholtens maleri og notér hovedpointerne.
  • Et sted siger en af personerne om billedet: "Trauma is turned into pleasure. It's the only way you can get access to it [the trauma] ... of having a pleasant overview but not knowing what is going on". Diskutér hvad der menes med dette.

Opgave 2.3

Plantagen som prægtigt panorama

En side med to sepia billeder indklistret. Billederne viser fladt land i Vestindien.

Foto: Gunnar Adolph Hagemann

I årene omkring år 1900 købte den danske fabrikant og kemiker Gustav Adolph Hagemann fem sukkerplantager på St. Croix. Sukkerdriften var faldende, og der var krisetider på øerne, men Hagemann havde dog en dedikeret tro på stordrift og på, at tidligere gode tider kunne komme igen. Han klagede over, at den danske stat ikke havde investeret mere i industrialisering af landbrug og fiskeri eller i kloakering og infrastruktur. Albummet er skabt i anledning af hans 70-års fødselsdag, og det er skænket til ham af hans 25 medarbejdere.

  • Kig nærmere på de udvalgte billeder fra fotoalbummet. Billede 1, billede 2 og billede 3. Hvordan fremstilles landskabet og øerne på fotografierne?
  • Hvorfor tror I, at netop disse billeder er blevet udvalgt til albummet, og hvad viser de?
  • Sammenlign fotografierne med Frederik von Scholtens akvareller (akvarel, akvarel, og digitale samlinger). Hvad er forskellene og lighederne i den måde, landskabet og plantagerne fremstilles på? 
  • Overvej hvad et sådant fotoalbum kan fortælle os. Er der noget, som det ikke giver os svar på, eller måske rejser spørgsmål om?