Rømers Danmarkskort lavet med sepia blæk. Kortet viser de store hovedveje.
Foto: Det Kgl. Bibliotek

Danmarkskort og Kongelov

I denne opgave skal du se på, hvordan Danmark så ud på Rømers tid. Både helt praktisk hvordan Rømer tegnede et Danmarkskort, og hvordan Kongeloven skabte et nyt samfund.

Danmarkskortet her er specielt af flere forskellige grunde: Kortet blev udarbejdet i 1697. Det er det første kort, som viser alle hovedvejene i Danmark - det vil sige de store veje, som forbandt byerne i hele Danmark. Og så er kortet udarbejdet af Ole Rømer.

Rømers Danmarkskort lavet med sepia blæk. Kortet viser de store hovedveje.
Rømers Danmarkskort lavet med sepia blæk. Kortet viser de store hovedveje.

Foto: Det Kgl. Bibliotek

At det netop var Rømer, som tegnede et kort over det danske vejnet omkring 1700, er måske lidt mærkeligt, for hvorfor satte man en videnskabsmand til at tegne et landkort?

For at forstå hvorfor kortet er så bemærkelsesværdigt, skal vi kigge nærmere på tiden omkring 1700, og hvad der skete i Danmark. I perioden fra 1650-1700 oplevede Danmark forskellige både op- og nedture som tilsammen fik en stor indflydelse på den måde, hvorpå samfundet blev indrettet efterfølgende.

Starter vi med opturene i perioden, så var der i Danmark - og generelt i Europa - i tiden omkring år 1700 en stor interesse og fornyelse inden for både kultur og videnskab (det vender vi tilbage til senere). Ser vi til gengæld på nedturene, så var perioden også præget af pest (det sidste store udbrud af pest i Danmark sker i 1710), krig og økonomisk usikkerhed.

Svenskerkrige og enevælde

I Danmark var det især krigene mod svenskerne, som tog hårdt på landet. I perioden 1650-1750 var Danmark i krig med svenskerne ikke mindre end seks gange, hvor man kæmpede om land og penge. I 1660 må svenskerne forlade Danmark efter at være blevet slået i den såkaldte “Anden Karl-Gustav Krig”. I kølvandet på krigen indførte man enevælden.

Før enevældens indførelse lå meget af magten hos adelen, men efter krigen mente kongen - Frederik III - at adelen havde svigtet ham. Det var nemlig ikke dem, som forhindrede svenskerne i at indtage København, men derimod byens borgere. Så med opbakning fra kirken, borgerstanden og visse dele af adelen, indførte man i 1660 enevælden i Danmark. 

Enevælden blev ikke kun startskuddet på en ny rolle for kongen, som nu fik mere magt, men også for samfundet som helhed. Omkring enevældens indførelse var der ca. 450.000 borgere i Danmark, og dem ville man have lidt bedre styr på. I 1670 døde kong Frederik III. pludseligt og sønnen, Christian V, overtog tronen og projektet med at sætte Danmark mere i system - man kan kalde det en slags tidlig ‘djøficering’ af Danmark.

Der indførtes blandt andet et nyt skattesystem, man målte vejene op, fik nye måleenheder, lavede et politikorps og mange andre ting. Det var også Christian V, der kaldte Rømer hjem fra Frankrig og gjorde ham til en central del af alle de nye tiltag. Blandt andet satte kongen Rømer til at måle vejene i Danmark op. 

  • Diskutér kort, hvorfor det kunne være en fordel at få målt landet op?

Videnskaben og dens forkæmpere

Men udover at regenterne i Danmark og resten af Europa byggede nye embedsværker op, så var kongerne også videnskabernes forkæmpere i mange lande.

Omkring 1650 er naturvidenskaben endnu i sin spæde begyndelse. I 1543 fremsatte den polske astronom Nicolaus Kopernikus (1473-1543) teorien om, at det var Jorden, der kredsede om solen og ikke omvendt.

I begyndelsen af 1600-tallet påviste den italienske astronom Galileo Galilei (1564-1642) Kopernikus’ antagelser om, at det var Jorden, der kredsede om solen og ikke omvendt, ved at observere blandt andet Jupiters måner gennem det nyopfundne teleskop. Det, at man kunne påvise, at Jorden ikke er universets centrum, rokkede ved den religiøse forståelse, man havde haft af verdenen.

Dette, sammen med tekniske fremskridt, der blandt andet medvirkede til, at man opfandt nye instrumenter som teleskopet og mikroskopet, gjorde, at der kom mere og mere fokus på videnskaben, og hvad den kunne. Denne ‘nye’ videnskab skulle baseres på observationer og forsøg og ikke kun spekulationer. Dette resulterede i “den videnskabelige revolution”. 

De videnskabelige akademier

At videnskaben blev revolutioneret op gennem 1600-tallet, gjorde også, at man begyndte at institutionalisere naturvidenskaben. I løbet af 1600-tallet opstod der en række videnskabelige akademier i Europa, og disse var som regel understøttet af kongen. Det gjorde, at videnskabsmændene kunne samles, afprøve teorier, diskutere med hinanden og ikke mindst udgive bøger og artikler, som beskrev hvad de havde fundet ud af.

Det var første skridt hen mod at gøre videnskaben en mere fundamental del af samfundet, men gav også videnskabsmændene mulighed for at rejse rundt til de andre videnskabelige selskaber i Europa, som også Rømer gjorde det.

I Danmark stiftede man i 1742 ”Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab”. Blandt andre kendte videnskabelige selskaber kan nævnes det engelske “The Royal Society” (oprettet i 1660) og det franske "Académie Royale des Sciences” (fra 1666). Revolutionen inden for videnskaberne fik en stor betydning for udviklingen af samfundet og blev en stor del af oplysningstidens samfund, hvor det, at alt kunne måles og vejes, blev en hjørnesten i tiden. 

De store love og det store embedsværk

Som forberedelse til at svare på opgaverne, skal I først se dokumentarudsendelsen “Historien om Danmark - enevælde og oplysningstid”. Skriv noter ned mens I ser filmen.

Herefter skal I læse uddrag fra “Kongeloven”, som kong Frederik III underskrev i november 1665. Kongeloven var startskuddet på enevælden i Danmark, hvor kongen ved lov fik den fulde regeringsmagt og ikke længere var afhængig af især adelen og kirken. Kongeloven består af 40 paragraffer, hvor de fleste handler om arvefølgen til tronen.

Hidtil havde kongens arvinger ikke automatisk været sikret at skulle arve tronen, og det var derfor vigtigt for kongen at få indført. Mange af paragrafferne i Kongeloven derfor, hvordan arvefølgen præcis er, og hvem der har retten til at sidde på tronen. Kongeloven fungerede indtil Grundlovens indførelse i 1849. 

I skal læse paragrafferne: 1, 3, 5, 6 og 19. Den udgave af Kongeloven, som I skal læse, er nedskrevet i midten af 1800-tallet, lige før man indførte Grundloven. Derfor beskriver de første ca. 20 sider af bogen også Kongeloven og samfundet omkring enevælden.

Selve bogen er skrevet med gotisk skrift, som godt kan være lidt svært at tyde (søg eventuelt på nettet hvis I har brug for at se det gotiske alfabet). Til gengæld er sproget ‘moderniseret’ i forhold til den oprindelige kilde.    

Opgave 1

  • Redegør for uddragene I har læst af Kongeloven (skriv et kort resumé af indholdet).
  • Beskriv kort, hvordan uddragene fra Kongeloven viser indførelsen af enevælden.

Opgave 2

  • På baggrund af Kongeloven, analysér hvordan kongen fremstilles. Hvilke beføjelser har kongen, og hvordan skildres kongen som magthaver?
  • Analysér §19, herunder følgende uddrag: “en sammenknyttet Magt er langt stærkere og af større Kraft og Fynd end den, som er adskilt eller adspredt, og jo større Vælde og Herredømme en Herre og Konge besidder, jo tryggere lever Han og Hans Undersaatter for alle udvortes Fjenders Anfald”. 
    • Hvorfor mener man, at en større og mere sammenhængende magt er stærkere og gør landet mere trygt? 

Opgave 3

  • Diskutér kongens rolle i lyset af Kongeloven og de andre aspekter I ved om enevælden. Sammenlign den enevældige konge med andre magtformer (for eksempel demokratiet, tiden før enevælde eller noget helt tredje). 
  • Diskutér hvordan det danske samfund ville se ud i dag, hvis vi stadig havde en enevældig monark. Kan I komme på eksempler fra udlandet, hvor I ser, at regenten/lederen af landet har enevældig magt eller noget som ligner enevældig magt?

Opgave 4

Forestil jer, at I befinder jer i år 1700. I er lige ankommet til Danmark fra et andet land (I bestemmer selv hvilket) og skal beskrive det land, I møder i et rejsebrev til jeres venner og familie i jeres hjemland. 

  • Skriv et rejsebrev, hvori I beskriver Danmark anno 1700. 
  • Nævn i brevet tre ting, som viser, hvordan Danmark som samfund er i gang med at ændre sig.