Lærervejledning til Problemknuseren Rømer
Lærervejledning til online undervisningsmateriale til Det Kgl. Biblioteks digitale ressourcer om Ole Rømer.
Målgruppe
Gymnasiet 1.g.
Fag
Forløbet henvender sig til fagene historie, fysik, matematik og dansk.
Læringsmål
Eleverne får gennem arbejdet på tværs af de 4 kildepakker indsigt i forskellige temaer om overgangen fra renæssancen til oplysningstiden. Som en rød tråd gennem kilderne er der især fokus på den videnskabelige revolution i Europa, hvor eleverne får viden om samtidige videnskabelige opdagelser og opfindelser samt kan perspektivere til nutidige temaer i videnskaben.
Herudover lærer eleverne generel om Ole Rømers liv og virke samt den historiske samtid og udvikling i Danmark og Europa med særligt fokus på overgangen fra renæssancen til oplysningstiden.
Materialet understøtter følgende kernestof:
Historie
- forskellige styreformer og samfundsorganisationer
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
Fysik
- grundlæggende egenskaber: bølgelængde, frekvens og udbredelsesfart
- fysiske egenskaber ved lyd og lys
Matematik
- matematikhistorisk perspektiv
- bearbejdning af autentisk datamateriale
Dansk
- tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme
- fra dansk litteraturs kanon: Ludvig Holberg
- litteraturanalyse og –fortolkning
- litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Introduktion til materialet
Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i Ole Rømer og hans samtid, herunder er der særligt fokus på naturvidenskaben og naturvidenskabens udvikling i overgangen fra renæssancen til oplysningstiden. Rømer-kilderne i sig selv er forholdsvis svære at gå til: Mange af dem er svære at tyde og få af dem er på dansk (Rømer skrev primært på latin og fransk). Derfor vil eleverne opleve, at kilderne virker fremmede og fragmentariske. Men gennem arbejdet med andre relevante kilder og baggrundstekster, skal eleverne få en fornemmelse for, hvordan Rømer-kilderne ‘passer’ ind i historien, og de vil få en oplevelse af, at kilder kan være mange forskellige ting.
Selvom de fire kildepakker hver især henvender sig til hvert deres hovedfag (hhv. historie, fysik, matematik og dansk), så fungerer den videnskabshistoriske udvikling i tiden som en rød tråd gennem materialet. Derudover er kildekritik og kildebevidsthed centrale elementer i alle kildepakkerne, og vi opfordrer eleverne både til at undres over kilderne, men også opøve en forståelse for, hvordan forskellige kilder kan belyse mange aspekter af Ole Rømer og hans samtid.
På Det Kgl. Biblioteks temahjemmeside om Ole Rømer findes der en kortere introduktionstekst til Rømer og hans liv, som med fordel kan bruges som en supplerende baggrundstekst til kildepakkerne. Som supplement kan eleverne også søge baggrundsviden og -materiale i de e-resurser, som de normalt anvender.
Materialets opbygning og hensigt
Hver kildepakke består af:
- en Ole Rømer kilde.
- en anden samtidig kilde.
- eventuelt en baggrundstekst, der rammesætter Rømer-kilden og den samtidige kilde.
- fire opgaver, hvoraf de tre stiger i taksonomisk niveau, og den fjerde opgave er forslag til en mere fri/kreativ opgave (denne kan undlades, eller man er velkommen til at erstatte den med en anden).
Som hovedregel er kildepakkerne designet så eleverne kan løse opgave 1-3 på en dobbeltlektion. Som nævnt tidligere, så er der en kortere lærervejledning til hver kildepakke (se nedenfor), som giver forslag til perspektivering og eventuelt forslag til konkrete arbejdsformer, hvis kilderne lægger op til det.
Der er her i lærervejledningen ikke givet forslag til løsninger på de enkelte opgaver, da materialet skal kunne indgå som del af tværfaglige projekter og skriftlige opgaver, men i lærervejledningen til de enkelte kildepakker er der dog vejledning til arbejdet med de enkelte opgaver.
Temaerne enkeltvis og deres formål
I denne kildepakke er den centrale Rømer-kilde Rømers Danmarkskort med opmåling af hovedvejene i Danmark. Eleverne bliver bedt om at diskutere kort, hvorfor det er en fordel at få målt landet op. Udover at det naturligvis er en meget praktisk foranstaltning, så er det også en del af enevældens ønske om at sætte Danmark i system og ikke mindst på mål (noget der peget frem mod oplysningstiden). Dertil er det også nu muligt rent teknisk at opmåle vejene: Man sætter en måler på en trillebør og opstiller milepæle (vejsten) rundt på hovedvejene. Herudover er det vigtigt at få målt matrikler op som del af det nye skattesystem man indfører, så kongen har også brug for opmåling, for at kunne udskrive de korrekte skatter. Og sidst men ikke mindst, så er et ‘korrekt’ Danmarkskort en måde at konsolidere og vise sit kongerige på udadtil.
I denne kildepakke tager eleverne udgangspunkt i 2 Rømer-kilder og skal arbejde med brydningsloven. Eleverne kommer til at læse om Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed, men kilden dykker herefter ned i hvordan teorien om lysets hastighed kunne bruges forbindelse med lysets brydning gennem vand.
I denne kildepakke skal eleverne arbejde med kryptering og kommer til at stifte bekendtskab med Rømers kodeskrift samt Viginères krypteringsskrift. Eleverne får også mulighed for at diskutere (evt. i samarbejde med historie), hvordan matematikeren og kryptering får en rolle at spille i samfundet (både dengang og i dag) og hvad sikkerhed betyder (og hvad der skal til for at gøre koden sværere at bryde osv.).
I denne kildepakke er den centrale Rømer-kilde et brev fra Rømers hånd samt “Den Stundesløse” af Ludvig Holberg. Det er ikke meningen at eleverne skal læse brevet, men de skal prøve at kigge på det og eventuelt se, om de kan gennemskue, hvilket sprog det er skrevet på. Brevet er skrevet på dansk, men der er mange ‘fremmedord’, som det kan forvirre (for eksempel mon frere, disposition, commercone, calendarii osv.).
Diskutér gerne med eleverne, at Rømer også skrev breve på latin og især fransk. I Rømers samtid var det primære videnskabelige sprog latin og fransk, senere (op i 1800-tallet) skiftede det til tysk og fransk og i dag er det naturligvis engelsk. Her kan man tage en snak med eleverne om, at det primære sprog ændrer sig i takt med hvor magten ligger (både politisk og videnskabeligt). I dette brev er der dog tale om, at to af kongens embedsmænd diskuterer en fornyelse af en lokal kalenderreformen, så det giver god mening at de korresponderer på dansk.
Detaljeret lærervejledning
En detaljeret lærervejledning kan rekvireres ved at skrive til undervisning@kb.dk.