Tema 3 - ID-foto

Hvordan er kameraet blevet brugt til at overvåge, kategorisere og udpege bestemte mennesketyper gennem tiden? Og hvordan forholder vi os til overvågning i samfundet i dag?

Før i tiden var der teorier om, at kriminelle havde bestemte ansigtstræk, såsom en bred kæbe, sammenvokset øjenbryn eller misdannede ører. Det blev set som synlige tegn på kriminalitet eller sindslidelser. Sådan kunne man udpeger forbrydere på forhånd ved hjælp af kameraet. Denne påstand er udgangspunktet for billedkunstneren Charlotte Haslund-Christensens værkserie WHO’S NEXT?, hvor de medvirkende homoseksuelle personer bliver vist som kriminelle.

To billeder af en sort kvinde med et skilt med et ID-nummer og dato
WHO’S NEXT?, 2012.

Foto: Charlotte Haslund-Christensen

Et billedes komposition fortæller noget om opbygningen og de elementer, som man kan se på billedet.

  • Blikfang: hvad er det første, man ser på billedet?
  • Hvilke andre elementer er der på billedet?
  • Hvordan er elementerne placeret i forhold til hinanden.

Et billedes motiv fortæller noget om de personer, som er på billedet og det miljø, de befinder sig i.

  • Hvem ser man på billeder? Hvilken rolle spiller personen for handlingen?
  • Hvordan ser personen ud? Er de kendte? Har de særlige egenskaber? Hvilken funktion har de?
  • Er der vigtige rekvisitter, og spiller de en rolle?

Opgaver

  • Beskriv billedet med fokus på kompositionen og motivet.
    • Hvad ved I om personens identitet udelukkende ud fra, hvad I kan se på billedet?
    • Diskutér hvilke indtryk I får af personen på billede. Hvilke tanker sætter det i gang hos jer?
  • Klik ind på Charlotte Haslund-Christensens hjemmeside og læs om værkserien WHO’S NEXT?.
    • Hvad er budskabet bag billedserien, og hvad ønsker hun at udtrykke gennem billederne?
    • Hvilken betydning er der bag værkseriens titel?

Perspektiv

Portrætfotografiet og id-fotografiet har det til fælles, at de viser det enkelte menneske. Personen fremhæves eller registreres med bestemte træk og mål, der kan dokumentere, hvordan man f.eks. mente en typisk forbryder så ud. Et forbryderfotografi er altså et ufrivilligt portræt.

Tavle med billeder af anholdte, der skærer ansigter
Ukendt fotograf: Fotografier af anholdte, der gør modstand mod at blive fotograferet, u. å.

Foto: Ukendt ophav

  • Tænk over hvad der gør de historiske billeder, som I ser her, til typiske forbryderfotografier. Skriv jeres overvejelser ned.
  • Sammenlign de historiske forbryderfotografier med Charlotte Haslund-Christensens værkserie.
    • Hvilke ligheder og forskelle er der?

Øvelse

Vi bliver fotograferet af overvågningskameraer mange gange på en dag. F.eks. bruger nogle virksomheder ansigtsteknologi til at genkende og identificere mennesker på billeder, det sker eksempelvis i mange lufthavne.

  • Tænk over hvilket situationer i jeres hverdag, hvor I bliver billede- og videoovervåget. Skriv så mange ned som muligt.
  • Diskutér i gruppen, hvordan I forholder jer til overvågning i hverdagen. Er det noget, som I lægger mærke til, eller måske tænker I slet ikke over det?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved billede- og videoovervågning i samfundet?