Tema 5 - Dokumentarfoto
Hvor godt skal man kende dem, man fotograferer? Dokumentarfotografer har ofte fokus på at vise andre, mindre privilegerede grupper i samfundet end dem, de selv og deres publikum er en del af.
Dokumentarfotografiets formål er at afsløre eller sætte fokus på de sociale uligheder og samfundsmæssige vilkår, der præger andre menneskers liv og virkelighed. Det handler om at gøre os opmærksom på de levevilkår, nogle mennesker slås med hver eneste dag. Måske vil man sammenligne dette med sit eget liv?
Hvad betyder komposition?
Et billedes komposition fortæller noget om opbygningen og de elementer, som man kan se på billedet.
- Blikfang: hvad er det første, man ser på billedet?
- Hvilke andre elementer er der på billedet?
- Hvordan er elementerne placeret i forhold til hinanden.
Hvad er et motiv?
Et billedes motiv fortæller noget om den situation, der udspiller sig, men også om de personer, som er på billedet, og det miljø, de befinder sig i.
- Hvem ser man på billedet?
- Hvilken rolle spiller personen for handlingen?
- Hvordan ser personen ud? Er de kendte? Har de særlige egenskaber? Hvilken funktion har de?
- Hvor befinder personen sig henne?
- Er der vigtige rekvisitter, og spiller de en rolle?
Opgaver
- Beskriv Ditte Haarløv Johnsens billede med fokus på kompositionen og motivet.
- Hvad er billedets blikfang?
- Beskriv omgivelserne på billedet. Hvad fortæller de om personen?
- Hvorfor tror I, at personen har en supermandragt på? Hvilken betydning har det for handlingen på billedet?
- Udvælg to fotos fra Ditte Haarløv Johnsens billedserie, der fortæller noget om personerne og deres liv, som hun mødte i Mozambique. Find billedserien her. Begrund jeres valg af billeder.
- Hvilken rolle har Ditte Haarløv Johnsen som fotograf i forhold til de portrætterede i billedserien?
Perspektiv
I slutningen af 1880erne gik den danske journalist Jacob A. Riis ind i New Yorks slumkvarterer med sit kamera for at dokumentere, hvordan dem, han kaldte ”den anden halvdel” levede. Hans publikum var de bedrestillede, som indtil da havde lukket øjnene for de usle levevilkår, som de levede i. Jacob A. Riis’ ærinde var dog at hjælpe. Hans lysbilledforedrag og skriverier, ikke mindst bogen How the Other Half Lives kastede lys over byens uretfærdige forhold.
- Beskriv billedet med fokus på omgivelserne og miljøet.
- Hvordan kan I se på billedet, at der er tale om ”den anden halvdel”?
- Hvad er fotografen Jacob A. Riis’ rolle i forhold til dem på billedet?
- Sammenlign Jacob A. Riis’ og Ditte Haarløv Johnsens fotografroller med hinanden.
- Hvordan forholder fotografernes sig hver især til dem, de fotograferer?
Øvelse
- Udvælg en særlig gruppe af mennesker, som lever et anderledens liv end jer selv? Find et eller flere billeder på nettet, som visuelt fortæller om den måde ”de andre” lever på.
- Hvis I selv skulle tage billeder af denne gruppe, ville I så forsøge at blive en del af kulturen, ligesom Ditte Haarløv Johnsen, eller ville I se på gruppen ude fra, ligesom Jacob A. Riis? Hvilke fordele og ulemper er der ved de to forskellige tilgange?