Lærervejledning til forløbet

Lærervejledning til online undervisningsforløbet "I pressefotografens fodspor - Kom med bag kameraet".

Målgruppe

Udskoling og ungdomsuddannelser (STX, HTX, HHX, HF).  

Fag

Forløbet henvender sig til fagene dansk og billedkunst, samt et tværfagligt forløb med samfundsfag og historie.

Læringsmål

Eleverne har forståelse for pressefotografiet som genre i fortid og nutid. Eleverne har forståelse for pressefotografiets rolle i mediedækningen og offentligheden generelt. 

Fællesmål

Materialet understøttes af fællesmål for:  

Dansk efter 9. klasse. Kompetenceområde: Fortolkning. Kompetencemål: Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster.  

Herunder: Oplevelse og indlevelse, Undersøgelse, Fortolkning, Vurdering og Perspektivering. 

Historie efter 9. klasse. Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng. Kompetencemål: Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfundet har udviklet dig under forskellige forudsætninger. Herunder: kronologi, brud og kontinuitet.  

Samfundsfag efter 9. klasse. Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold. Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Herunder: socialisering, kultur og social differentiering.   

Billedkunst (valgfag) efter 8. klasse. Kompetenceområde: Billedanalyse. Kompetencemål: Eleven kan analysere billeder fra forskellige tidsperioder, kulturer og medier med vægt på nutidige billedudtryk.

Introduktion til materialet 

Dette undervisningsmateriale er tænkt som et samlet forløb, hvor eleverne introduceres til og fordyber sig i pressefotografiets historie og genre. Eleverne skal arbejde med pressefotografier fra Det Kgl. Biblioteks samlinger, der rummer en stor mængde af historiske pressefotos helt tilbage fra det tidligste danske pressefotografi til i dag. Eleverne skal også bruge Pressefotografforbundets online arkiv ”Årets Pressefoto”, hvor de selvstændigt kan gå på opdagelse i de mange vinderbilleder siden 1970’erne. Eleverne vil også selvstændigt skulle fremsøge materiale på internettet og sociale medier.  

Materialet er lavet af Det Kgl. Bibliotek i samarbejde med Pressefotografforbundet. Materialet er lavet blandt andet i forbindelse med åbningen af den kulturhistoriske fotoudstilling ’Kameraet og os’, hvor pressefotografier fra bibliotekets samlinger indgår.

Materialets opbygning og hensigt 

Materialet består af syv temaer, et tema 0 og en slutøvelse: 

  • Tema 0: Pressefotografiets fødsel  
  • Tema 1: Pressefoto og billedmanipulation 
  • Tema 2: Krigsfotografiet  
  • Tema 3: Det nære pressefotografi  
  • Tema 4: Det aktivistiske pressefotografi  
  • Tema 5: Det ikoniske pressefotografi  
  • Tema 6: Pressefotografiets magt
  • Tema 7: Medskaben og Hybridformer

For hvert tema tilhører et pressefoto. Eleverne kommer ind i temaet ved at lytte til en introtekst, der kan afspilles, mens eleverne kigger på temaets pressefoto. I den lille introspeak bliver eleverne sat ind i historien om fotografiet samt tiden omkring fotografiet. Til hvert tema er der knyttet 3-4 opgaver, der tager udgangspunkt i det tema og fotografi, som eleverne arbejder med. Efter opgaverne ligger en øvelse, der også er bundet op på temaet. I øvelserne er der lagt op til diskussion af pressefotografiets betydning og effekt.  

Efter tema 1, tema 2 og tema 6 finder I en fordybelsesboks. Fordybelsen lægger op til en videre læsning eller videre diskussion af det tema, som eleverne lige har været igennem. De er ikke obligatoriske, men de åbner op for yderligere diskussion. Du kan som lærer også tage dem op på klassen til fælles snak.  

Temaerne har alle sammen elementer af, at eleverne skal tage stilling og argumentere for deres ståsted. Eleverne vil opdage, at pressefotografi er en genre fuld af følelser. Undervisningsforløbet skal udfordre og igangsætte tanker hos eleverne. Eleverne skal arbejde med, hvordan følelser fastfryses, når de fanges i et fotografi, men også mærke på egen krop, hvilke følelser de selv får, når de undersøger fotografierne.

Vi tager udgangspunkt i danske fotografer, der siden slut 1800-tallet har vist os det gode og det onde, det sande og det falske. Det forsøger forløbet at tage fat på. Der vil derfor også i flere temaer være tråde tilbage og frem i tiden, og eleverne får derfor udforsket deres historiebevidsthed og sat deres nutid og liv i perspektiv. 

Brug af materialet 

Som nævnt er materialet opdelt i tema 0-7. 

Tema 0 handler om pressefotografiets historie og er tænkt som et introduktionstema. Det er et tema, vi anbefaler, at alle eleverne skal se på, før de går videre med de øvrige temaer.  

  1. Pressefoto og billedmanipulation 
  2. Krigsfotografiet  
  3. Det nære pressefotografi  
  4. Det aktivistiske pressefotografi  
  5. Det ikoniske pressefotografi  
  6. Pressefotografiets magt 
  7. Medskaben og hybridformer 

Her er der lagt op til, at eleverne skal arbejde i grupper for at begribe det komplekse i pressefotografiet og sammen diskutere fotografiernes perspektiver. Det anbefales, at eleverne arbejder med temaerne på en af følgende måder: 

  1. Eleverne gennemgår i grupper alle temaerne fra 0-7. Denne tilgang åbner for et længere og mere dybdegående forløb med fokus på pressefotografiet. Det estimeres til en varighed af 8-12 lektioner.
  2. Eleverne arbejder i grupper, og hver gruppe får tildelt et tema ud over tema 0, samt introduktion og opsamling. Efterfølgende fremlægger grupperne deres svar til opgaverne og diskuterer den øvelse, de har fået på klassen. Det estimeres til en varighed af 3-5 lektioner.

Forberedende

Som forberedelse kan du som lærer med fordel på klassen gennemgå analysehjulet for pressefotos og gennemgå analysefunktionerne. Eleverne skal i materialet bruge analysehjulet, men hvis du foretrækker en anden billedanalysemodel, kan den anvendes i stedet. Ved hvert tema er den første opgave, at eleverne skal beskrive fotografiet. Her må der meget gerne opfordres til, at eleverne tager udgangspunkt i analysehjulet. På den måde får de et tæt indtryk af fotografiet samt komposition, lys, farver, motiv osv. På den måde kan eleverne også hele tiden gå tilbage til deres første beskrivelse og analyse af fotografiet, når de kommer længere frem i opgaverne og øvelserne. Selve forløbet har ikke særskilt fokus på de enkelte genregrene inden for pressefotografi såsom: Nyhedsfoto, Hverdagsfoto eller Sportsfoto.

Materialet går et spadestik dybere med dets temaer, der fokusere på pressefotografens raison d'être, udfordringer og muligheder samt, hvad pressefotoet betyder for samfundet og for dig og mig. Forløbet dykker også ned i genren historisk og ser på, hvordan pressefotografi og etik har ændret sig over tid. Derfor kan du med fordel introducere genregrenene for pressefotos på forhånd, hvis du gerne vil bruge genrene mere aktivt.  

Som forberedelse kan du også gennemgå arkivet med pressefotos på Pressefotografforbundets hjemmeside sammen med klassen. De er sat op i årstal. For hvert årstal er billederne samlet under de forskellige kategorier i konkurrencen. Det kan skabe overblik, at eleverne bliver dus med de forskellige kategorier, og hvordan de er sat op. Her er et overblik over kategorierne i konkurrencen. Eleverne skal arbejde meget i de forskellige års pressefotos, og i de forskellige kategorier kan man finde mange forskellige billeder med forskellige udtryk.

Slutteligt kan eleverne få en øvelse om at starte med at se på de første konkurrencers fotografier tilbage fra 1970’erne og bagefter se fotografier fra i dag. Tal på klassen om, hvad eleverne ser. Er der forskel på motiverne og værdier i billederne?

Temaerne enkeltvist og deres formål

Tema 0: Pressefotografiets danske fødsel og historie  

I dette tema får eleverne en historisk indgang til pressefotografiet i Danmark. Temaet skal være en opvarmning til resten af forløbet. Eleverne får en forståelse af pressefotografiets udvikling frem til i dag og samtidigt en indføring i, hvordan et pressefoto karakteriseres. Ved dette tema skal eleverne tage udgangspunkt i, hvorfor pressefotografen er vigtig for vores demokratiske samfund. I dette tema er øvelsen at eleverne skal se på de forskellige pressefotoundergenrer og vurdere, hvilke genre Holger Damgaards billeder falder ind under.

Tema 1: Pressefoto og billedmanipulation

Dette tema vil udfordre elevernes viden om kildekritik. Det vil sætte nogle vigtige refleksioner i gang om manipulation og redigering af billeder. Både at det stadig er et tema i en form for gråzone inden for fotografiet, men også hvad det betyder at et billede er blevet redigeret. Det kan bare være en lille smule lyssætning, men det kan gøre en verden til forskel.

Tema 2: Krigsfotografiet

I dette tema, bliver eleverne konfronteret med krigsfotografiet. Vi skal se på de billeder, der bringer verdens fjerne krige helt tæt på. I dette tema vil eleverne blive konfronteret med krigsfotografiet i dag, men også historisk. Dette vil sætte krigen i et historisk perspektiv, og nogle vil måske reflektere over, hvorfor vi kan sammenligne krigsbilleder fra 1940’erne med krigsbilleder i dag.

(Fordybelse: Krigsfotografer og PTSD, hvad udsættes man for som krigsfotograf, hvilke konsekvenser har det at tage ud og fotografere krig og ødelæggelse)  

Tema 3: Det nære pressefoto  

I dette tema kommer vi helt tæt på. Eleverne skal arbejde med de følelsesmæssige udtryk, der opstår når eleverne får et indblik i de helt nære motiver, der er fanget i et fotografi. Det er tit når man kommer helt tæt på og læser om den konkrete begivenhed man ser, at man bliver lukket ind i det mest private. Det kan være grænseoverskridende, ubehageligt og for nogle skelsættende. Temaet skal være med til at lade eleverne forstå, hvordan fotojournalisten arbejder, hvordan man som fotograf kan komme så tæt på, og sætte tanker i gang om, grænser og måder at fortælle historier på.   

Tema 4: Det aktivistiske pressefoto  

I dette tema åbnes, der op for refleksioner over motivationsrammen bag aktivismen. Med to fotografers portrætserier åbnes der op for pressefotos som et aktivistisk fotografi. Dette tema vil åbne op for, hvad aktivistiske pressefotos kan betyde i et demokrati. Kan et aktivistisk foto ende med at skabe ændringer i samfundsnormer og fordomme? Kan de mobilisere modstand mod systemet? Eleverne skal i dette tema forholde sig til, hvad de gerne vil lave om i samfundet.  Her vil eleverne få en forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv. For kan et fotografi føre til mere aktivisme eller mobilisere til opstand? 

Tema 5: Det ikoniske pressefoto  

I dette tema tager vi udgangspunkt i det ikoniske fotografi. Hvorfor anses et fotografi som ikonisk, hvem bestemmer at det er ikonisk, og hvad tænker eleverne selv ved det ikoniske?  

Eleverne vil i dette tema blive præsenteret for et billede, der nok betyder meget for dem og bliver ikonisk for en periode de har oplevet i deres liv (Corona), men de vil også skulle tænke på andre begivenheder i historien, der nu bliver anset som ikoniske. Dette tema vil derfor både sætte elevernes samfundsfaglige viden i spil samt have fokus på begrebshistorie.

Tema 6: Pressefotografiets magt

I tema 6 skal eleverne forsøge at begribe, hvordan etik og sandhed spiller ind i pressefotografens daglige arbejde. Hvornår træder fotografen over den til tider usynlige grænse? Hvornår udstiller man et menneske? Hvilke konsekvenser har det? Eleverne skal tage stilling til deres værdier som samfundsborgere. Må man gerne udstille mennesker, hvis de gør noget forkert? Eller skal man tage hensyn til folk lige meget, hvad de gør? Her bliver eleverne rustet til at opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og overveje eget værdigrundlag.

(Ekstra fordybelse: Billede af fotografer, der flokkes om at tage et billede af liget af en 10-årig pige under urolighederne efter orkanen på Haiti.)

Tema 7: Medskaben og hybridformer

I det sidste tema skal eleverne arbejde med pressefoto-genren med et nyt blik. De skal nemlig arbejde med medskabelse og hybridformer i forbindelse med pressefotos. Opgaverne tager udgangspunkt i en fotomontage af kunstneren Marinus. Marinus skiller sig ud i historien, da han i 30’erne skabte provokerende montager, der udstillede nazisterne. Temaet vil sætte elevernes forståelse af de kunstneriske hybridformer vi kender i dag i perspektiv. De skal se på memes og meme-kulturen og selv forsøge at skabe et meme ud fra et selvvalgt pressefoto. Med denne opgave vil eleverne få syn for, hvad medskabelse kan betyde for et pressefoto. Medskabelsen betyder, at pressefotografiet skifter karakter og får en ny betydning. Men har det en konsekvens? Det skal eleverne diskutere.

Slutøvelse

I slutningen af materialet er der en opsamlingsøvelse, som eleverne kan diskutere samlet i klassen eller i små nye grupper. Først er der en lille opsamlingsøvelse, hvor eleverne skal se på de syv forskellige pressefotos, som de har arbejdet med og vurdere, hvilket pressefoto, som er det bedste ifølge dem? I øvelsen er der forskellige spørgsmål som eleverne kan stille sig selv.

Her skal der være plads til de individuelle betragtninger, og der skal være plads til alle, der gerne vil vise og fortælle om, hvorfor deres valg blev, som det blev.

Efterfølgende kan du som lærer samlet på klassen stille de underspørgsmål, der er til slutøvelsen. Hvad har de lært? Hvordan vil de se på pressefotografier nu? Hvad har gjort størst indtryk?