Slutøvelse
I øvelsen samler vi op og runder af på jeres arbejde med "I pressefotografens fodspor" .
I gruppen skal I nu sammen se på temabillederne fra tema 0-7.
Se på billederne og tal om hvilket, der er bedst. Brug spørgsmålene nedenfor og diskuter, hvorfor I har valgt lige præcis de fotografier som jeres favorit.
Snak sammen i gruppen
- Hvilket er det bedste øjebliksbillede fra en begivenhed?
- Hvilket billede afspejler bedst en nyhed eller en sag?
- Hvilket billede tiltaler jer mest rent visuelt eller æstetisk?
- Hvilket billede vurderer I bedst påvirker til en stemning eller bestemte følelser omkring en begivenhed?
- Hvilket billede har gjort mest indtryk på jer? Hvorfor?
- Hvilket billede vurderer I, er det bedste pressefoto af temabillederne?