Lærervejledning til Spor fra Ørsted

Det første tema omhandler elektromagnetismen, og her er der rig mulighed for at diskutere videnskabelige metoder (herunder hypotetisk-deduktiv metode, serendipitous opdagelser (dvs. en helt anden opdagelse end den du satte ud for at finde) og f.eks. også hvordan eksperimenter efterfølgende kommunikeres og beskrives. Genskabelsen af Ørsteds undersøgelse i de første opgaver er udformet så de kan illustrere forskellen mellem såkaldt eksplorative og kruciale eksperimenter (se mere i den udvidede lærervejledning).  

I denne opgave skal eleverne arbejde med videnskabelige argumentationsformer, og hvordan Ørsted har brugt litterære og visuelle virkemidler som del af sin videnskabelige argumentation. Herudover læser de tekstuddrag, hvor Ørsted argumenterer for lighederne mellem æstetik og videnskab. “Nålestiks”-kilden er lidt spøjs men også sjov, fordi den viser noget af det materielle og det konkrete arbejde der går forud for et manuskripts udgivelse, som man også kan tage en diskussion med eleverne om: hvordan det kan være vigtigt at bruge illustrationer og eksperimenter man selv kan udføre hjemme til at overbevise en læser om sine argumenter. 

I denne opgave skal eleverne læse et brev som Ørsted skrev til en gørtlersvend fra Aarhus. Eleverne udfordres ved at skulle læse Ørsteds noget kringlede håndskrift (en transskription af brevet findes i den udvidede lærervejledning). Samtidig viser brevet en lidt anden side af Ørsted og eleverne vil opdage at den store videnskabsmand også kunne være lidt kort for hovedet og have en meget hård tone mod den unge mand fra Aarhus.  

Dette tema tager fat på Ørsteds syn på symmetri og eleverne kommer til at se på hvordan Ørsted både bruger matematikken og fiktionen som måder at argumentere for hvad symmetri er. Ud over matematik kan man i denne kildepakke inddrage historie og dansk og diskutere forskelle på argumentationsformer mellem naturvidenskaberne og kunst/litteratur (se også Tema 2). Man kan også arbejde videre med ideen om symmetri som del af det “skønnes naturlære”, og hvordan det harmonerer med romantikken/Guldalderen samt overveje Ørsteds filosofiske inspiration fra romantiske tænkere som Kant og Goethe. 

Tema 5 tager fat i Ørsted som digter. Selvom langt de fleste af Ørsteds digte er gået i glemmebogen, så giver de alligevel et godt indblik i hvilke ”typer” af digte som var særligt populære i begyndelsen af 1800-tallet. Eleverne komme i dette tema til at arbejde med Guldalderens digte om fædrelandet og sorg og skal sammenligne Ørsteds værker med blandt andre H. C. Andersen og Adam Oehlenschläger. Opgaverne kan med fordel løses i samarbejde mellem dansk og historie bl.a. i forhold til nationalstaternes opståen og identitetsbygning i begyndelsen af 1800-tallet.  

I Tema 6 kommer eleverne til at beskæftige sig med et helt sæt af kilder, som er arkiveret under navnet ”Ubestemmelige Papirer” og som umiddelbart virker meget mystiske og endda har tegn som leder tankerne hen på det okkulte. I opgaverne er der lagt op til, at eleverne undrer sig over, hvad kilderne er, og hvorfor mon Ørsted har dem eller har dem fra (og hvorfor de er blevet arkiveret under “Ubestemmelige Papirer”). Kildepakken er i særlig grad interessant for historiefaget, fordi man kan diskutere med eleverne hvad kilder kan bruges til og spørgsmålet om hvorvidt vi skal arkivere sådan nogle ubestemmelige papirer og hvorfor.

I dette tema skal eleverne kigge på Ørsteds selvbiografi. Eleverne kommer til at læse uddrag af Ørsted egen selvbiografi men også af andre biografier om ham. Sammenholdt giver de forskellige biografier et særligt billede af hvem Ørsted var som menneske og videnskabsmand. Med fordel kan man inddrage Tema 3 i en diskussion af hvor pålidelig selvbiografier er.   

I denne opgave skal eleverne se nærmere på et af Ørsteds manuskripter til en lærebog, hvor han bl.a. beskæftiger sig med penduler. Med fordel kan man løse opgaverne i dette tema som et samarbejde mellem matematik og fysik. Kilderne som eleverne skal arbejde med er en oplagt anledning til diskussion af Ørsteds matematiksyn Herudover kan man sætte eleverne til at gå på jagt efter andre udregninger i Ørsted-arkivet og kigge på, hvilken type beregninger og udregninger der findes rundt i kilderne.  

I det sidste tema skal eleverne arbejde med fotografiet og blandt andet diskutere Ørsted og H. C. Andersens forskellige syn på det ”nye” medie fotografiet. Eleverne får mulighed for at dykke ned i fotografiets opfindelse og indtog i samfundet. Og sidst men ikke mindst, så kommer eleverne til at se på og analysere portrætter af Ørsted og Andersen. Tema 9 kan med fordel kombineres med Tema 6 om videnskab og pseudovidenskab og også tage diskussioner op omkring hvordan vi bruger filtre på billeder i dag.