Fotografi af to nålestik og håndtegnede symboler 3 og E der viser Ørsteds interesse for at udforske symmetri. Nålestikkene er begge af navnet Newton.
Foto: Det Kgl. Bibliotek

Nålestik og det skønnes naturlære

Ørsted interesserede sig meget for symmetri. I denne kildepakke skal I kigge på både hans matematiske og æstetiske tilgang til symmetrien.

Baggrund

De små lapper papir lå sammen med et manuskript med titlen "Dialog over Symmetrien", som blev udgivet som del af bind 3 af Ørsteds samlede værker under titlen "Bidrag til det Skjønnes Naturlære".

På begge lapper papir står der Newtons navn. Og kigger man godt efter, kan man se, at det ene både er skrevet med blæk og har nålehuller i sig. Derudover står der en række 3-taller og spejlvendte 3-taller på lapperne. 3-tallene og Newtonnavnene indgår som del af den trykte version af værket.

Fotografi af to nålestik og håndtegnede symboler 3 og E der viser Ørsteds interesse for at udforske symmetri. Nålestikkene er begge af navnet Newton.
Fotografi af to nålestik og håndtegnede symboler 3 og E der viser Ørsteds interesse for at udforske symmetri. Nålestikkene er begge af navnet Newton.

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Opgave 1

Til denne opgave skal du bruge følgende kilder: "Nålestik" af Newtons navn (Folio 47, ii) og uddrag fra Ørsteds samlede værker bind 3: §1 og §12 fra kapitlet om "Bidrag til det Skjønnes Naturelære" (s. 155-159), uddrag fra Kapitlet "Om Symmetrien og de ved den frembragte Skjønhedsindtryk" (s. 124-154) samt Tabel ii (bagerst i værket)

  • Kig på "Nålestik"-kilden og Tabel (figur) ii fra Ørsteds samlede værker (du finder figurerne bagerst i bogen). Brug gerne et par minutter på at snakke lidt om de to kilder. I kan for eksempel komme ind på, hvorfor Ørsted har valgt at bruge Newtons navn som en illustration i sin tekst:
    • Hvorfor er der nålestik i ét af navnene, hvad er meningen med 3-tallene (Kig også gerne på s. 10 i det håndskrevne manuskript af "Om Symmetrien og de ved den frembragte Skjønhedsindtryk" og se, at han har brugt andre versioner af 3-taller.)
    • Hvorfor er det Goethe, Schiller og Kants navn, han bruger i figur ii?

Opgave 2

  • Læs nu uddragene fra "Om Symmetrien og de ved den frembragte Skjønhedsundtryk". Læs fra s. 130, hvor Alfred og Herman diskuterer Symmetri, og hvor du finder tegningerne fra kilden. Fra "Herman: Vistnok er det mærkværdigt..." frem til s. 132 "...paa alle Gjenstandenes Udvikling":

Introduktion til teksten

"Om Symmetrien" er skrevet som en dialog mellem vennerne Herman og Alfred. Dialogen starter in medias res, og vi hører, hvordan Herman skal ud at rejse, men ikke helt kan slippe den diskussion, han havde med Alfred aftenen før, som handlede om, hvad det skønne er.

Alfred vil gerne finde frem til, hvad der er "Skjønhedens Naturlære" (s. 125), men Herman har problemer med helt at forstå Alfreds argumenter. Herman mener, at de i diskussionen aftenen før ikke rigtigt kom ind på, hvad det skønne er, fordi de ikke snakkede om musikstykker, blomster eller digte, men i stedet snakkede Alfred om cirkler, polygoner og andre geometriske former. Alfred forklarer herefter, at videnskaben (det vil sige naturvidenskaben) har fået ry for kun at være nyttig og ikke nødvendigvis skøn.

Påstanden fra kritikerne er, at naturvidenskab kun er: "Forstandsværk, som ikke vedkommer vor Opfatning af de guddommelige Ting og heller ikke vor poetiske Sands, altsaa ikke Menneskets høiere Dannelse" (s. 127). Men Alfred beskriver, hvad videnskaben har gjort for menneskeheden – for eksempel givet viden om Jordens størrelse, himmellegemer, dyre- og planteriget og om tiden før mennesker. Dette mener Alfred gør, at videnskaben også taler til menneskets højere dannelse.

Alfred bruger vores "synsforøgere" som eksempel – hvordan mikroskopet kan få en ny levende verden frem i en vanddråbe, som man ikke ville kunne se med det blotte øje: "Naturvidenskaben viser os den rette Vei til Naturens Hemmeligheder" (s. 127). Alfred fortsætter sin argumentation ved at snakke om symmetrien, som de to venner også havde været inde på aftenen før. Begge mener, at symmetri er en lidt mærkelig ting, som vi finder skønt.

  • Er alle symmetrier lige tilfredsstillende/skønne ifølge Alfred?
  • Hvad er Alfreds argument om symmetri, og hvordan bruger han de små tegninger/illustrationer?
  • Hvordan vil du karakterisere hhv. Alfred og Herman? Hvordan er deres rollefordeling?
  • Hvordan vil du vurdere Alfreds måde at kommunikere på? Er han overbevisende? Hvorfor/hvorfor ikke?

Opgave 3

  • Læs nu §1 og §12 "Om Symmetrien og de ved den frembragte Skjønhedsundtryk". Sammenlign §1 og §12 med uddraget af dialogen.
    • Hvordan er argumentet bygget op i de to uddrag? Identificér, hvilke appelformer Ørsted bruger i de to uddrag.
    • Hvorfor har Ørsted valgt at skrive argumentet om symmetri i to forskellige slags tekster en fiktiv dialog og en videnskabelig tekst?
    • Hvilken tekst vurderer du er mest overbevisende? Hvorfor?

Opgave 4

Ørsted brugte ofte fiktive dialoger til at fremføre et videnskabeligt argument, men han er ikke den første videnskabsmand, som bruger dialogen i sin videnskabsformidling.

En af de mest berømte videnskabelige dialoger er den italienske astronom Galileo Galileis (1564-1642) "Dialog om de to store verdenssystemer" (1632), hvor de tre mænd Simplicio, Sagredo og Sakvuati diskuterer det ptolemæiske og det kopernikanske verdensbillede.

  • Find informationer om Galileos dialog på nettet (brug gerne bibliotekets ressourcer til at finde gode kilder)
  • Hvordan bruger Galileo sin fiktive dialog til at argumenterer videnskabelige pointer?
  • Hvordan kan man se inspirationen fra Galileos dialog i Ørsteds?
  • Diskuter fordele og ulemper ved at bruge en fiktiv dialog og illustrationer til videnskabelige argumenter
  • Hvorfor bruger man ikke dialoger i moderne naturvidenskabelig værker?