Ørsted og elektromagnetismen

I denne kildepakke skal I læse Ørsteds rapport om elektromagnetismen og blandt andet prøve at genskabe Ørsteds oprindelige forsøg. Hvordan er forskellen på Ørsteds rapport og en moderne fysikrapport?

Baggrund

I juli 1820 foretager Ørsted sit berømte forsøg med en kompasnål og en voltasøjle og opdager sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme. I Ørsted-arkivet (Folio 23) findes der en del materiale om elektromagnetismen. Dog er det meste af materialet fra 1840'erne, hvor man kan se, at interessen for hans forsøg er steget rundt omkring i Europa. Der er nemlig manuskripter på flere forskellige sprog.

Ørsted udgav en lille rapport i tidsskriftet ”Dansk Litteratur-tidende” i 1820. Her beskrev han blandt andet forsøget, hvordan han havde stillet det op, og hvem der havde været til stede. Selve forsøget skabte kun få notitser i samtidens aviser. Søg for eksempel i aviser fra dengang via Mediestream for at se notitserne.

Efter at Ørsted havde sendt sin beretning rundt til de forskellige videnskabelige selskaber i Europa, fik man efterhånden øjnene op for opdagelsen.

Kildemateriale

Forsøgsopstillinger fra Folio 23 (s. 2-4, 10-11)
Relief af A. J. Bundgaard (1929) af Ørsted som udfører sit forsøg
Ørsteds bekendtgørelse af sit forsøg i ”Dansk Litteratur-tidende” (1820, s. 447-448)

Opgave 1

Kig på A.J. Bundgaards relief af Ørsted. Find derefter Ørsteds beretning fra forsøget. Når du klikker på linket til "Dansk-Litteratur-tidende" ovenfor, kommer du ind til scanninger af tidsskriftet. Her skal du finde Ørsteds beretning om forsøget fra 1820 (s. 447-448).
Læs herefter den første paragraf (fra: ”Ved nogle Forsøg…” til ”…ligeledes i disse Forsøg”). Forestil dig, at du er i Ørsteds sko og er ved at stille et demonstrationsforsøg op med et ”galvanistisk apparat“ (en voltasøjle) og tynde tråde af platin, messing, bly, tin eller jern på et bord (se Bundgaards relief):
Beskriv med egne ord og begreber, hvad en voltasøjle er. Ville Ørsted kunne forstå og genkende din beskrivelse?
På bordet står også et kompas. Beskriv med dine egne ord og begreber, hvad et kompas er. Ville Ørsted kunne forstå og genkende den beskrivelse?
Genskab en version af Ørsteds forsøgsopstilling, sådan som han har beskrevet den meget kort i uddraget fra ”Dansk Litteratur-tidende”, og som den er illustreret i A.J. Bundgaards relief.
- Hvilke uklarheder møder du? Hvilke forandringer er du tvunget til?
- Hvordan vil du beskrive forholdet mellem din opstilling og Ørsteds?

Opgave 2

Da Ørsted flyttede kompasset og ledningen tættere på hinanden, bemærkede han, at der skete noget.

Flyt kompas og ledning tættere på hinanden. Beskriv, hvad du gør. Hvilke informationer tager du med i beskrivelsen?
Beskriv med dine egne ord, begreber og eventuelle figurer hvad du observerer? Hvilke informationer inddrager du?
Del dine observationer med dine klassekammerater. Hvor forskellige er de? Beskriv ligheder og forskelle, og diskuter muligheder og udfordringer i at kommunikere om eksperimenter.
Ørsted opdagede på denne måde et nyt fænomen, og han kastede sig ud i at eksperimentere (lege) yderligere med det.
Hvilke parametre kan du eksperimentere med? Gør det. Noter løbende, hvad du observerer.
Kan du eksperimentere dig frem til nogle regelmæssigheder?
Hvordan mon man skal forklare fænomenet? Prøv at opstille hypoteser og afprøv dem.

Opgave 3

Beskriv med dine egne ord og begreber forskellen mellem eksplorative eksperimenter og demonstrationsforsøg.
Ørsteds forsøg er blevet beskrevet som et eksempel på en overraskende (serendipitous) opdagelse. Forklar med dine egne begreber, hvad der menes med det. Og diskuter, hvorvidt den beskrivelse er rammende.
Diskuter, hvorvidt dine oplevelser med at gå undersøgende til fænomenet svarer til den videnskabsteoretiske beskrivelse, som kaldes (Poppers) hypotetisk-deduktive metode.
Diskuter, hvorvidt dine, dine kammeraters og Ørsteds oprindelige forsøgsoptegnelser kan siges at beskrive det samme forsøg. Hvilken typer information er medtaget og udeladt i de oprindelige forsøgsoptegnelser kan siges at beskrive det samme forsøg. Hvilken typer information er medtaget og udeladt i den oprindelige kilde?

Opgave 4

Beskriv og diskuter den genre, som en eksperimentrapport udgør. Diskuter også, hvordan du vil beskrive fraværet af kvantitative data i Ørsteds oprindelige kilde.
Analyser Ørsteds indledning i ”Dansk Litteratur-tidende” (som du læste til opgave 1): Hvilken argumentationsform bruger Ørsted? Diskuter herefter dennes relevans i rapporten af et naturvidenskabeligt eksperiment.